Magasinet M!

Chok: Charlie Sheen afslører i talkshow, at han er smittet med HIV. Nu risikerer han fængsel.

Rygterne har svirret længe - og i går stod Charlie Sheen så frem i et amerikansk talkshow og bekræftede, at han er smittet med HIV.

Chok: Charlie Sheen afslører i talkshow, at han er smittet med HIV. Nu risikerer han fængsel.

Charlie Sheen har længe levet det vilde liv med stoffer, pornostjerner, prostituerede og ifølge ham selv har han haft sex med flere tusinde kvinder. Det vilde liv kostede ham for nogle år siden hovedrollen i den geniale sitcom Two and a Half Men, men nu kan det også komme til at koste ham livet. Og i værste fald en fængselsdom.

I talkshowet Today Show fortalte han åbenhjertigt værten Matt Lauer, at han for fire år siden fik konstateret HIV, som ubehandlet kan føre til AIDS. Den 50-årige skuespiller fortalte samtidig, at han længe havde betalt folk for at holde tæt om hans diagnose, men det er slut nu: "Efter i dag betaler jeg ikke mere. Jeg tror, at jeg befrier mig selv fra de fængsel i dag," sagde han.

ANNONCE

På spørgsmålet om, hvorvidt han muligvis har smittet andre, siger han: "Det er umuligt, at jeg har overført sygdommen til andre," sagde han, men indrømmede samtidig, at han havde haft ubeskyttet sex med flere personer, siden han fik stillet diagnosen. Og det kan i så fald koste ham en fængselsdom, hvis en eller flere af dem er blevet smittet.

Ifølge amerikansk lov kan det nemlig koste op til otte års fængsel, hvis man har ubeskyttet sex med en anden, mens man er klar over, at man er smittet med HIV. Også selv om den anden person ikke bliver smittet kan man blive dømt for 'at have udsat en anden person for fare'. Der er er allerede fire kvinder, der har anklaget ham for det sidstnævnte.

ANNONCE
Del

Seneste nyt