Magasinet M!

Christopher Nolan giver endegyldigt svar på, hvordan slutningen i Inception skal fortolkes

Var det drøm eller virkelighed?

Christopher Nolan tordner igennem biografmørket i disse dage med sin nyklassiker Oppenheimer - og når store instruktører tager på tour med deres nye film, så dukker der altid en række interessante interviews op på globalt plan.

En af de mere interessante af slagsen er på podcasten Happy Sad Confused - her forklarer han nemlig en gang for alle, hvordan man skal tolke den ikoniske slutningen i hans sci-fi-fortælling Inception.

Filmen følger hovedpersonen Cobb (DiCaprio), der kæmper med næb og kløer for at vende tilbage til sin kone og to børn.

Slutningen ser ham genforenet med sin familie, mens en snurretop - som Cobb bruger til at vurdere om hans virkelighed er ægte eller konstrueret - lige præcis når at snurre længe nok til, at tilskuerne aldrig finder ud af, om det er drøm eller virkelighed.

Hvordan skal det så tolkes?

"Der var en lang periode, hvor jeg tit fik det spørgsmål. Men det var faktisk min producer Emma Thomas, som udpegede det rigtige svar - det er at Leos karakter.. altså selve pointen med scenen er, at det ikke længere betyder noget for karakteren."

Ja - lettere kryptisk som altid, men forstås sådan: 

Cobb er nået til et punkt i hans nervepirrende og udmattende jagt efter familien, at han ikke længere har brug for at vide, om han drømmer eller ej.

Han er genforenet med sin familie langt om længe og han er på et punkt i sit liv, hvor det ikke længere betyder noget, om det er falsk eller ægte.

For ham føles det ægte, og det er godt nok for ham.

Inception - den trænger vist til et gensyn!

ANNONCE
Del

Seneste nyt