Christopher Nolans Oppenheimer bliver tæt på 3 timer lang
Christopher Nolans længste film til dato
Christopher Nolan har i et interview med Total Film afsløret, at hans næste film Oppenheimer bliver den længste han har lavet.
Nolan afslørede ikke den præcise spilletid, men at filmen vil blive længere end den længste film, han hidtil har lavet. 'Den er lidt længere end den længste vi har lavet. Den kysser 3 timer.' Nolans hidtil længste film er Interstellar med en spillelængde på 2 timer og 49 minutter.
Fans kan altså se frem til næsten 3 timer foran det store lærred, i selskab med Cilian Murphy i hovedrollen som fysikeren J. Robert Oppenheimer og de svære beslutninger han skulle tage i historien om, hvordan atombomben blev en realitet.
Om skabelsen af filmen udtalte Christopher Nolan: 'Jeg er draget mod protagonister - protagonister som har en tvetydighed til dem. Jeg tror ud af alle de karakterer jeg har arbejdet med, er Oppenheimer den langt mest tvetydige og paradoksale. Hvilket, givet at jeg har lavet 3 Batman-film, siger meget.'
Oppenheimer kan ses i biograferne fra 21. juli 2023.