Magasinet M!

Chuck Norris laver sin egen Chuck Norris-joke i træningsopslag på Instagram

"Rygterne går på, at når jeg er færdig med min træning, er det vægtene, der trænger til en pause."

Chuck Norris-jokes er geniale.

Det handler i bund og grund om at finde den mest kreative måde at hylde en actionhelt på - eller mere eller mindre den mest urealistiske og umulige måde, at idolisere Norris.

Lad os demonstrere:

"Da Chuck Norris blev født, kørte han sin mor hjem fra hospitalet."

Eller måske: 

"Chuck Norris’ tårer kan helbrede kræft. Det er bare ærgerligt, at han aldrig har grædt."

Listen er uendelig og internettet har haft sin storhedstid med disse memes dengang, hvor der var noget, der hed Bad Luck Brian og Scumbag Steve.

Hvis du sidder fuldstændig uforstående over for de to navne - så er du ikke gammel nok! Eller også er vi blevet nogle gamle røvhuller..

Anyways! Faktum er - Chuck Norris-jokes er fantastisk.

Men hvad siger legenden selv til alle de jokes? Han tager dem heldigvis til sig med et glimt i øjet.

Han har for nyligt selv hoppet med på bølgen i sit seneste opslag på Instagram, hvor han står i træningscenteret.

Hans søn kommer og spørger, hvad han laver - hvortil han svarer: "Jeg varmer bare lige op", mens kameraet panorerer over til vægtskiverne, som ville få selv Arnold i sin storhedstid til at få sved på panden.

Og i teksten lirer han lige en klassiker af:

"Rygterne går på, at når jeg er færdig med min træning, så er det vægtene, som har brug for en pause."

Legende - mon ikke vi ser en lille opblomstring af jokesene, nu hvor legenden selv er hoppet med på joken?

Tjek ham ud i aktion herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt