Cillian Murphy vender tilbage i Peaky Blinders-film, som begynder optagelserne til september
En fortælling, der foregår under 2. Verdenskrig!
Det går rigtig, rigtig godt for Cillian Murphy lige for tiden - han har fået dyrket en kæmpe fanskare efter sin hovedrolle i blandet andet Peaky Blinders, og så har han lige vundet en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for Christopher Nolans Oppenheimer.
Heldigvis har han stadigvæk tid til at dyrke Thomas Shelby-karakteren fra Peaky Blinders, da der netop er en film på vej, som fortsætter historien fra sæsonerne.
Skaberen af serien Steven Knight har bekræftet, at Murphy vender tilbage:
"Han vender helt sikkert tilbage. Vi begynder optagelserne til september nede af gaden i Digbeth. Filmen - jeg ved lige, hvad den skal handle om, og jeg ved, hvilke to historier jeg skal fortælle. Hvordan den skal fortælles - det mangler jeg stadig."
Filmen vil foregå under 2. Verdenskrig og rykker derfor nogle år frem fra slutningen af serien, hvor vi fulgte efterspillet af 1. Verdenskrig.
Hvem er klar på mere Peaky Blinders?