Magasinet M!

Columbiansk narkokartel har sat en heftig dusør på en narkohund

Hunden - narkoverdenens værste ven!

Trænede narkohunde er ikke til at spøge med. 

Mens mennesker kan spotte mistænkelig adfærd, mønstre og andre ting, som leder til narko-fund, kan hunde dufte den gyldne fangst med deres utrolige lugtesans.

Det er et ret stort problem for narkobaronerne, da de kan gemme deres stoffer så godt de vil - men hunden finder dem nærmest altid!

Men nogle hunde er bedre end andre - eksempelvis en schæferhund i Columbia ved navn Sombra. Hunden er en national helt, da den har opsnuset flere tons kokain og fået hundredevis af kriminelle bag tremmer.

Hunden er blevet så populær, at et af landets største og farligste narkokarteller, Urabeños, har sat en dusør på Sombra - ikke mindre end 450.000 kroner til den person, som kan aflive hunden. 

Truslen bliver taget alvorligt, og Sombra er blevet relokaliseret til et andet sted, så hunden har en større chance for at fortsætte med sit arbejde ufortrødent. Nu arbejder Sombra, hendes ejer, samt et ekstra sikkerhedssteam på El Dorado International Airport i Bogotá frem for de mere usikre grænsepatruljer. 

"Det faktum, at de er så villige til at betale store summer for at få dræbt Sombra, viser, at hun har gjort et stort indhug på deres profit", fortæller en talsperson i sagen.

Sombra har stadigvæk to år tilbage, inden pension - vi krydser fingre for, at de bliver klaret i sikkerhed!

Sombra fandt tidligere på året 10 tons kokain i to separate fund - selvom de var forsøgt gemt ret snedigt i biler, bananer og andre maskinelle dele. Intet kommer forbi Sombra!

Good dog!

Fun fact: For flere år siden sendte det selvsamme kartel en dusør ud på 3200 kroner for hver politibetjent, der blev dræbt - og havde de forbindelser til narkopolitiet, fik man en ekstra belønning. Det siger lidt om, hvor meget hunden har fucket med deres forsendelser, når prisen er så høj!

ANNONCE
Columbiansk narkokartel har sat en heftig dusør på en narkohund
Del

Seneste nyt

Annonce