Magasinet M!

Crash Bandicoot 4 afsløres i dag

It's about time

Da den originale Crash Bandicoot trilogi blev genudgivet i en remaster-version i 2017, var det til en kæmpe positiv respons fra nostalgiske PlayStation fans, og det lader til at have været nok, til at sætte gang i et nyt spil. 

I hvert fald kunne forskellige kilder i weekenden afsløre, at et Crash 4 stod overfor afsløring - og i går aftes kom meldingen så fra den officielle Crash Bandicoot twitter-profil: Crash Bandicoot 4: It's About Time, afsløres den 22. juni 2020.

ANNONCE

Det nye Crash Bandicoot-spil behandles som en reel efterfølger til Crash 3, på en måde, så man må formode, at bagmændene forsøger at afskrive 2001-spillet Crash Bandicoot: The Wrath of Cortex, der blev beskyldt for primært at være lavet på gamle assets fra tidligere spil - altså en klippe-klistre løsning. 

Om det nye spil bliver en eksklusiv PlayStation-titel vides ikke, men timingen kunne godt pege på, at det i hvert fald bliver et spil, der rammer den kommende generation af konsoller. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt