Magasinet M!

CreekKooler kan rumme op til en hel kasse bajere - perfekt til en kanotur ned ad Gudenåen

Nu skal du ikke tænke på, hvor mange øl du har plads til på den årlige kanotur - men kun, hvad der virker forsvarligt.

Lad det nu bare snart blive sommer. Kulden, regnen, blæsten og sneen gør os bare trætte. Virkelig trætte. Og vores længsel efter varme og piger i minimalt tøj er bestemt ikke blevet mindre, efter vi er blevet introduceret til dette vanvittigt seje produkt, der er som skabt til, når du tager på den årlige kano- eller kajaktur - hvad enten det hedder på Gudenåen, Storeåen eller Susåen. 

ANNONCE
Kanooler - CreekKooler kan rumme op til en hel kasse bajere - perfekt til en kanotur ned ad Gudenåen Kanooler

CreekKooler, skabt af firmaet Kanooler, er en tranportabel køletaske, der kan spændes fast bag på hvilket som helst fartøj til vands. Og som flyder med en let elegance på vandoverfladen.

Hver køletaske har plads nok til 30 øl og lidt over 9 kilo is. Desuden er der på toppen af CreekKooler integreret fire små udhulninger, hvor du kan stille din dåse eller flaske.

Køletasken er isoleret og burde holde dine drikkevarer kolde hele dagen, ligesom der selvfølgelig medfølger et låg, der holder vand ude af tasken. Eller drilske insekter fra at stjæle jeres bajere.

Prisen for CreekKooler er heller ikke voldsom. 1.250 kroner koster den og kan fås lige her i tre forskellige farver.

Nu ved du i hvert fald, at det bliver en god sommer.

ANNONCE
Kanooler - CreekKooler kan rumme op til en hel kasse bajere - perfekt til en kanotur ned ad Gudenåen Kanooler
Del

Seneste nyt