Magasinet M!

Crossfit ER hårdere end almindelig styrketræning

Det mener amerikanske forskere, der har testet hvor hårdt crossfit presser kroppen.

Crossfit ER hårdere end almindelig styrketræning

Hvis man har prøvet kræfter med crossfit, så ved man, at træningsformen kan være ubarmhjertigt hård, og nu har forskere fra Kennesaw State University i USA også sat tal på.

Forskerne har undersøgt, hvor store krav en crossfit-workout stiller i forhold til puls, iltoptagelse og kalorieforbrænding.

Konkret skulle forsøgspersonerne gennemføre crossfit-workouten CINDY, hvor man skal lave så mange runder som muligt på 20 minutter af: 5 pull-ups, 10 armstrækninger og 15 squats (uden vægt). Resultaterne viste:

? Træningstid: 20 min.
? Kalorieforbrænding per minut: 13
? Kalorieforbrænding totalt: 261
? Gns. puls: 171
? % af VO2 maks.: 64

Test dig selv: er du klar til Crossfit?

Crossfit er hårdere end almindelig styrketræning

Magasinet Men's Health har sammenlignet crossfitstudiet med resultaterne fra et studie af en almindelig full body funktionel fitness-workout. Og her scorer crossfit-udøverne højere på samtlige parametre bortset fra det totale antal forbrændte kalorier, hvilket skyldes, at den almindelige workout varede 30 i stedet for 20 minutter.

Hvis du selv har lyst til at kaste dig ud i en Cindy-workout, så kan det sagtens klares derhjemme, hvis blot du har en pull-up-bar til rådighed. Se de tre øvelser gennemgået her:

CINDY - 20 minutter af:

5 Chin-ups

10 Push-up

15 Airsquat

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt