Viralt
“Dæk dig til! Min mand stirrer”: Kvinde overfuset på grund af “upassende” bikini
Forestil dig, at du ligger og passer dig selv på en strand på Ibiza, da en rasende kvinde pludselig står over dig og kræver, at du tager mere tøj på. Årsagen? Hendes mand kan ikke holde øjnene for sig selv. Det er præcis, hvad der skete for Hollie Noble i en video, der nu går viralt under overskriften “Karens in the wild”.
Hollie Noble var i gang med at filme en hyggelig vlog fra sin solseng, da idyllen blev afbrudt af en tydeligt ophidset strandgæst.
Mødet, som er fanget på kamera, har udløst en lavine af reaktioner online og lad os bare sige det med det samme. Internettet holder ikke med den vrede hustru.
“Det lyder som din mands problem”
I klippet ser man den uidentificerede kvinde marchere hen til Hollie og kræve, at hun dækker sig til.
En noget overrasket Hollie spørger: “Undskyld, hvad?”
Kvinden svarer aggressivt: “Min mand sidder og stirrer på dig, kan du ikke nok dække dig til?”
Men Hollie Noble var ikke bleg for at give svar på tiltale. Uden at tøve svarede hun køligt: “Tja, det lyder som din mands problem, ikke mit.”
“Klassisk usikkerhed”
Kommentarfeltet under videoen er fyldt med folk, der tager Hollie i forsvar.
De fleste er enige om, at man ikke kan give en fremmed kvinde skylden for, at ens egen mand har øjne i hovedet.
En bruger skriver:
“Det er det mest usikre, jeg nogensinde har set. At give en anden kvinde skylden, fordi din mand ikke kan kontrollere sit blik?”
En anden tilføjer:
“Hvis hun er så bange for, at hendes mand kigger på andre damer, burde hun nok tage en snak med ham i stedet for at overfalde fremmede på stranden.”
Det er 2026 – kom nu videre
Debatten har også ramt et dybere emne om, hvordan folk stadig forsøger at kontrollere, hvad kvinder må have på i det offentlige rum.
Som en seer pointerer:
“Vi har skammet kvinder ud for bare at eksistere i årtier. Det er 2026. Lad os komme videre.”
Hollie sluttede sin video af med at ryste på hovedet i vantro, mens den vrede kvinde mumlende gik sin vej.
“Jeg fatter det ikke. Jeg har bogstaveligt talt en bikini på… på en strand,” konstaterede hun.
Du kan se videoen herunder:
Læs også: