Magasinet M!

DAM!ER Morgan Woolard

Du tror, du ser syner, men den er god nok: Morgan Woolard er helt igennem ægte. Se selv efter.

DAM!ER Morgan Woolard
DAM!ER Morgan Woolard
DAM!ER Morgan Woolard

MERE OM MORGAN

ALDER: 23 år
HJEMBY: Oklahoma City, Oklahoma, USA
HØJDE: 175 cm
BRYSTMÅL: 75D
SINGLE: Yes
BONUS-INFO: Besøg Morgans Twitter-profil på Twitter.com/morganwoolard. Om ikke andet så for de gode billeder af Morgan dækket i mudder

DAM!ER Morgan Woolard

Der er sikkert også mange, der ved, at de gerne vil prøve at score dig. Hvad er den bedste og værste scorereplik, du har hørt?
Hmm, lad mig se... Jeg skulle engang holde foredrag på en skole, hvor der var en tiårig dreng, der sagde, han havde slået sit knæ. Jeg sagde, at det var synd, og hvordan han da var kommet af sted med det, hvortil han svarede: "Jeg faldt for dig."

Sødt. Hvad er så den værste?
Jamen, jeg har jo prøvet alt fra digte til fyre, der indspiller sange til mig på video. Men pinligt nok falder jeg tit for kiksede scorereplikker. For eksempel: "Min kærlighed til dig er som diarré - jeg kan ikke holde den indenbords."

Ha ha, den må jeg huske! Apropos sjove ting, så florerer der mange jokes om blondiner. Det er sikkert brunetter, der har fundet på dem, så nu giver jeg dig muligheden for at give lidt igen. Hvad er din bedste brunette-joke?
Fedt! Lad mig se... Hvorfor er brunetter så glade for deres hår? Det matcher deres overskæg.

Ha ha, det er sjovt, fordi det passer. Men hvad med blondine-vittighederne? Passer de?
De jokes har intet hold i virkeligheden. Til gengæld passer det 100 %, at blondiner har det sjovere.

Vi tror i hvert fald på, at Morgan Woolard har det sjovere end de fleste. Og hvorfor skulle hun ikke også det med en flot krop og en veludviklet sans for humor? Så beder vi ikke om mere.

ANNONCE
DAM!ER Morgan Woolard

Morgan Woolard har trods sine kun 23 år oplevet en del. Hun har deltaget i ungdoms-OL, er blevet nummer to i Miss USA 2010, og så var hun lige ved at blive scoret af en tiårig. Nå ja, og så kan hun godt lide at blive beskidt. Læs med på eget ansvar.

DAM!ER Morgan Woolard

Halløjsa, Morgan. Har du overvejet at skifte efternavn fra Woolard til WOW-lard? Du ser jo fantastisk ud på de billeder.
Ha ha, du er sjov! Nej, det har jeg ikke. Mit fornavn betyder til gengæld 'fra havet', så det passer jo ret godt med, at jeg er våd på billederne.

Det gør det. Hvordan er det at være på forsiden af et dansk magasin?
Det er virkelig fedt! Jeg har faktisk lidt skandinav i mig, så det kunne ikke være bedre.

Uh, skandinav. Det lyder spændende. En smuk pige som dig må næsten have danske forfædre?
Desværre. De er svenske... men jeg har lært lidt dansk.

Jamen, så er du tilgivet. Må vi høre?
Jeg kan sige tak og selv tak. Og hvordan er det nu, man siger beautiful på dansk? Du må ikke hjælpe mig... Ok, jeg giver op.

Smuk. Og det er jo lige, hvad du er. Vi har også ret mange strande i Danmark, og på stranden skal man jo have badetøj på. Foretrækker du badedragter eller bikinier?
Giv mig hvad som helst på, så skal jeg nok se godt ud i det, ha ha! Men skal jeg vælge, bliver det bikini. Jeg kan godt lide at vise meget hud. Til gengæld har jeg haft et par uheldige episoder med bikinier...

ANNONCE
DAM!ER Morgan Woolard

Åh nej! Hvad skete der?
Jeg var ude at surfe iført bikini, og der var mange store bølger, der havde en tendens til at hive min bikinioverdel ned. Så bikini og surfing var en dårlig kombination, he he.

Det ved vi nu ikke. Men hey, her sidder vi og taler om bademode og surfing. Vi har slet ikke fået spurgt dig, hvem du er, og hvad du laver?
Puha, jamen, jeg jonglerer mellem at være model og gå på college, hvor jeg uddanner mig inden for kommunikation.

Ja, uddannelse er jo vejen frem. Hvad vil du så gerne lave, når du bliver stor?
Jeg kunne godt tænke mig at arbejde som sportsjournalist. Jeg er vild med sport.

Fedt. Danske sportsjournalister har det med at være grimme, dumme eller begge dele. Kan du ikke komme herover og afløse dem?
Det kunne jeg sagtens. Jeg er vild med al slags sport, og er der ikke noget med, at Danmark har kvalificeret sig til EM i fodbold?

Du er jo allerede klar til skærmen. Jeg ringer til TV 2 Sporten med det samme. Dyrker du selv meget sport?
Jeps. Det har jeg altid gjort. Jeg har dyrket volleyball på eliteplan og repræsenteret USA ved ungdoms-OL. Nu om dage kan jeg godt lide at løbe terrænløb, hvor jeg bliver fuldstændigt sølet til i mudder. I like to get dirty.

Det siger du ikke... Jeg har læst på din Twitter, at du er ret glad for basketball. Er du så også mest til høje, stærke fyre?
Ja, det er jeg. Der er bare et eller andet ved veltrænede fyre, der dyrker meget sport. Deres personlighed passer godt til mig. De ved, hvad de vil.

ANNONCE
Del

Seneste nyt