Magasinet M!

DAM!ER: Sabrina Ziyada

Vi kan ikke andet end sige ja, når vi bliver tilbudt at tage billeder af den halvt egyptiske, halvt danske skønhed.

DAM!ER: Sabrina Ziyada

Du har måske set Sabrina Ziyada i filmen "Klassefesten," eller i tv-serien "Manden Med De Gyldne Ører." Ellers har du helt sikkert set hende bade i energidrik i musikvideoen til Suspekts "Sut Den Op Fra Slap." Nu er hun endelig på forsiden af M!, og vi har taget en snak med hende, blandt andet om at lave film i Hollywood, og hvordan det er at hænge ud med Jay-Z og Kanye West.

 

ANNONCE
DAM!ER: Sabrina Ziyada

Hvad laver du for tiden, Sabrina?
Jeg bor i London, hvor jeg er model og skuespiller. Jeg blandt andet lige lavet en stor kampagne for
kosmetikproducenten Sephora, hvor jeg bliver deres nye ansigt udadtil. Så har jeg også været med i en film, der hedder "Rush," der er instrueret af Ron Howard.

Det lyder spændende. Hvordan var det at være med i filmen?
Det var virkelig fedt, for jeg er kæmpe filmfan, og Ron Howard er en legende for mig. Og så spiller jeg kæreste til Chris Hemsworth, der jo bare er helt vildt lækker. Det var dog også lidt mærkeligt, at skulle kysse ham, mens hans gravide kone så på. Jeg er ikke så vant til den slags, som de mere garvede skuespillere er.

Du har simpelthen kysset Thor. Betyder det, at man mindst skal være tordengud for at score dig nu?
Ja, det gør det, haha.

Så vores læsere har ikke en chance?
Kun hvis de ligner Thor. Og det skal være ham fra filmen, ikke ham med det store, røde skæg, haha.
Ej, jeg tænder meget på fyre, der går op i deres krop, og træner og sådan. Jeg træner også selv seks gange om ugen.

Man skal altså gå op i sit udseende?
Ja, fyre skal tage sig tid til at pleje dem selv. Men de må heller ikke være for metroseksuelle og fimsede. Du kan nok høre, at jeg er nem at score. Jeg stiller næsten ingen krav.

 

ANNONCE
DAM!ER: Sabrina Ziyada

Det kan godt være, jeg lige skal løbe en tur efter interviewet. Men lad os tale lidt mere om film. Er der nogle klassiske filmroller, du gerne selv ville have spillet?
Åh, den er svær. Jeg tror, jeg ville være en god action-babe, så måske Tomb Raider eller Michelle Pfeiffer i Scarface. Eller Jessica Alba i Sin City. Jeg gider i hvert fald ikke kedelige kærlighedsfilm. Det skal være noget med power.

I de fleste af dine roller spiller du festglad dansepige, så du sætter da i hvert fald gang i den. Er det noget, du vil fortsætte med?
Jeg ville faktisk gerne lave noget lidt mere seriøst. Jeg mener selv, at jeg er ret god til at leve mig ind i roller, men jeg er jo mest sådan en babe-type, så det kan godt være svært at få chancen.

Bare for at holde dig i dansepige-rollen lidt endnu, var der så ikke noget med, at du var på tour med Jay-Z og Kanye West?
Jo, jeg arbejdede for Ferrari i England, og en dag kom Kanye ind i butikken. Han og Jay-Z skulle så bruge nogle modeller, til at have deres backup-danseres tøj på, mens de testede scenelyset og den slags. Det var sjovt, fordi det var Kanye, der styrede hele showet. Jay-Z sad bare og sendte sms'er til Beyonce.

Når du sådan hænger ud med kendte rappere og laver film i USA, kommer du så nogensinde tilbage til Danmark igen?
Ja, det vil jeg helt vildt gerne. Jeg kunne især godt tænke mig at være med i nogle danske film. Jeg synes, de er rigtig gode for tiden, og der er mange gode danske skuespillere. Sådan en som Mads Mikkelsen er en stor inspiration for mig. Han har jo vist, at man som dansker godt kan gå hele vejen - også i USA.

Vi er sikre på, at du kan gå hele vejen, Sabrina. I hvert fald kan du altid gå herind på redaktionen. Vi sidder allerede og venter.

 

ANNONCE
DAM!ER: Sabrina Ziyada

INFOBOKS:

NAVN: Sabrina Ziyada
ALDER: 29
BRYSTER: 70D
HØJDE: 173 cm
BOPÆL: London
SINGLE: Yes

BONUS-INFO: Du kan se mere til hende på Facebook, ved at søge på hendes navn, eller på Twitter og Instagram.

 

DAM!ER: Sabrina Ziyada
DAM!ER: Sabrina Ziyada
Del

Seneste nyt