Magasinet M!

Danmarks mest berømte gerningssteder - dengang og nu

Nogle gerningssteder printer sig ind i folks hukommelse på grund af de voldsomme forbrydelser. Vi har fundet fem af Danmark mest berømte - og fotograferet dem, som de ser ud i dag.

Danmarks mest berømte gerningssteder - dengang og nu

DOBBELTMORDET PÅ PETER BANGS VEJ

Hvornår: 19. februar 1947
Hvad skete der: Det var tydeligt for hushjælpen Asta Hansen, at ikke alt var, som det skulle være, da hun ikke kunne komme ind ad køkkendøren til lejligheden på Peter Bangs Vej 74 på Frederiksberg, som hun plejede. Døren var låst med slå. I stedet gik hun rundt til hovedindgangen og op på 3. sal. Hun låste døren op og gik ind, men igen var der noget, der var anderledes. Noget, der undrede hende. Fruen i huset, Inger Margrethe Jacobsen, kom hende ikke i møde, som hun ellers altid gjorde.

Grusomme fund
Da hun kom ind i herreværelset, fik hun det første blodige bevis på, at den 20. februar 1947 ikke var en dag som alle andre. På gulvet lå Vilhelm Jakobsen på ryggen med blodige håndklæder og en frakke smidt over ansigtet. En spadserestok lå nænsomt placeret hen over overkroppen. Klokken var 08.09, da Asta Hansen flygtede ud af lejligheden og bankede på hos nabokonen. Efter at have tilkaldt Astas svigerinde gik de tre kvinder ind i lejligheden igen. I soveværelset opdagede de hvorfor, fruen i huset ikke kunne komme Asta i møde. Liggende på maven med et blodigt håndklæde over nakken og en stok henover ryggen lå Inger Margrethe Jakobsens maltrakterede lig. Klokken 08.18 modtog politiet alarmopkaldet.

Knuste kranier
Da betjentene fra Frederiksberg Politi kom frem og fjernede håndklæderne fra ligene, var det nærmest ikke til at se, at ægteparret Jakobsen engang havde haft ansigter. Deres kranier var knust med adskillige slag fra et stumpt instrument. Og fruen havde nærmest ikke mere blod tilbage i kroppen. Mordene var sket aftenen før, kunne retsmedicineren fortælle. Han kunne også sige, at gerningsvåbnet formentlig var en bordlampe, som var smurt ind i blod. Men ingen kunne svare på, hvorfor der var placeret stokke henover begge de mishandlede lig. Eller hvem gerningsmanden var.

Konspirationsteorier
Det lykkedes aldrig politiet at finde en gerningsmand. Men sidenhen har mordene været omgærdet af mystik, gætterier og masser af konspirationsteorier. I tiden efter var det hovedsageligt Vilhelm Jakobsens lyssky forretninger under krigen, der blev set som motiv af den brede befolkning. Men politmanden Poul Dam var overbevist om, at det var en ven af parret, Erik Ramdahl, der var morderen. Siden har flere forfattere beskæftiget sig med mordet og blandt andet antydet, at det var Inger Margrethes elsker, der stod bag. Senest har Peer Kaae udgivet bogen Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, hvor han meget overbevisende argumenterede for, at en Hr. X var morderen. Men på grund af arkivloven kunne han ikke afsløre morderens identitet. Det bliver først muligt i 2023.

Gerningsstedet i dag: I dag er bygningen på Peter Bangs Vej fyldt med helt almindelige lejligheder, der dog bærer på historien om et af de mest brutale mord i Danmarks historie.

 

ANNONCE
Danmarks mest berømte gerningssteder - dengang og nu

BREVBOMBEN I SØLLERØDGADE

Hvornår: 16. marts 1992
Hvad skete der: Lidt over 11 om formiddagen trillede Henrik Christensen op foran Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade på Nørrebro i København. Han snakkede kort med sin kollega Jørgen Lund, der var på vej til Griffenfeldtsgade, hvor han skulle på arbejde på Tidsskriftcentret. Jørgen Lund cyklede videre og kiggede tilbage, hvor han så Henrik gå ind på kontoret. Han blev den sidste, der så Henrik Christensen i live.

En mistænkelig kuvert
Internationale Socialister var en organisation, der brød ud fra Venstresocialisterne i 1984. Henrik Christensen var dybt engageret i det politiske arbejde og kampen mod den yderste højrefløj, som de havde mange konfrontationer med op gennem 80'erne og starten af 90'erne. Han var 29 år, gift og far til en 4-årig dreng. Denne mandag var han mødt ind for at forberede et foredrag, han skulle holde om aftenen. Da han var kommet ind på kontoret, satte han kaffe over og gik derefter ud for at tømme postkassen. Han satte sig til rette med dagens udbytte ved sit skrivebord i baglokalet. Et af brevene var anderledes. En stor uforet kuvert på størrelse med en telefonbog. Der var danske frimærker på, adressen var håndskrevet og den var lukket med to clips.

En kæmpe eksplosion
Da Henrik Christensen åbnede kuverten, lød et kæmpe brag. Bomben var så kraftig, at døren, vinduerne og en stor del af kontorets inventar fløj ud på gaden. Loftet over kontoret løftede sig 15 centimeter. Henrik Christensen havde ikke en chance. Han lå død tilbage, mens kontoret brændte ud. På væggen hang et ur, der var stoppet på grund af eksplosionen. Klokken var 11:32. Brandvæsnet nåede hurtigt frem, men på grund af de massive mængder vand, de brugte til slukningen, gik masser af tekniske spor til grunde. Politiet stod stort set på bar grund i efterforskningen.

Tre teorier
Allerede dagen efter fik politiet dog et spor. Det modtog et brev fra en gruppe, der påtog sig ansvaret for bomben. Brevet var underskrevet 'Frit Danmark K12'. Det var formentlig en reference til den svenske konge Karl d. 12., der var et vigtigt forbillede for nynazisterne i Danmark på den tid. Efterforskerne mente dog ikke, at brevet var ægte, så de afskrev det hurtigt i efterforskningen. I stedet arbejdede de med tre teorier. Den første var, at Henrik Christensen selv havde været ved at fremstille en bombe. Den teori forkastede de hurtigt. Den anden teori var, at der var tale om et opgør internt mellem forskellige grupper på venstrefløjen, men det syntes også urealistisk. Den tredje teori var, at bomben var blevet sendt af personer i det nazistiske miljø. Det var den teori, der virkede mest sandsynlig.

Mulig tilståelse
Politiet fandt ikke gerningsmanden eller gerningsmændene. Men i 2013 blev de tvunget til at genåbne sagen, da en svensk mand stod frem i Ekstra Bladet med ny viden. Den tidligere nynazist Kim Fredriksson fortalte, at det var et dansk-tysk medlem af naziforeningen Blood & Honour, der stod bag. Han hed MS og var død af cystisk fibrose i 2001. Fredriksson kunne ikke med sikkerhed sige, at det var MS, der havde bygget bomben, men han havde de fornødne kontakter - og motivet. Og i 1994 var han blevet idømt 20 dages betinget fængsel, da politiet fandt 500 gram TATP, der kan bruges til at fremstille sprængstoffer, hos ham. Politiet har endnu ikke færdiggjort den nye efterforskning, så om det virkelig var MS, der dræbte Henrik Christensen, vides ikke endnu.

Gerningsstedet i dag: Søllerødgade 33 bærer i dag stadig spor efter bomben. Gesimsen er sodet, og det er tydeligt, at murstenene er nyere end hos naboejendommene.

 

ANNONCE
Danmarks mest berømte gerningssteder - dengang og nu

BOMBNINGEN VED VESTERPORT

Hvornår: 22. juli 1985
Hvad skete der: Det var en varm sommerdag i København. Byen var fyldt med turister og lokale, der nød hovedstadens attraktioner og det gode vejr. Men for fem af dem skulle det blive en dag fyldt med alt andet end gode minder. Klokken 10:27 kom fire algierere og en jordaner med dansk pas cyklende ved Imperial-biografen mod Vesterport. Foran Northwest Orient Airlines kontor stod en kuffert, der pludselig blev forvandlet til en byge af iturevet læder, metal og ild.

Brandskader
Den ene algierer, Rached Hamdi, blev nærmest forvandlet til et flammehav og 85 procent af hans krop blev forbrændt af bomben. Han døde tre uger senere på hospitalet. En af de andre nordafrikanere blev forbrændt på 50 procent af kroppen, mens de to andre og jordaneren fik mindre kvæstelser. I alt 25 mennesker måtte en tur på hospitalet efter bomben. Flyselskabets facade var smadret til ukendelighed og markisen hang ned over vinduet, som et halvt lukket øje. Alt var kaos.

En bombe mere
Da politiet og redningsfolkene nåede frem, var hele gaden fyldt med forvirrede og sårede mennesker. Det første terrorangreb i nyere tid havde ramt Danmark, men det skulle hurtigt vise sig ikke at blive det sidste. For mens ordensmagten strømmede til Vesterport, gik endnu en bombe af ved synagogen i Krystalgade i det indre København. Byen var under angreb. Læs videre i 'Synagoge-bomben i Krystalgade'.

Gerningsstedet i dag: I dag ligger der en Budget biludlejnings-butik i lokalerne. Der er ingen spor efter bomben.

 

ANNONCE
Danmarks mest berømte gerningssteder - dengang og nu

SYNAGOGE-BOMBEN I KRYSTALGADE

Hvornår: 22. juli 1985
Hvad skete der: Ti minutter efter, at politiet modtog meldingen om bomben ved Vesterport, fik de endnu en melding om en bombe. I synagogen i Krystalgade var egetræsdøren i porten og samtlige vinduer blæst ud, men på grund af den tilbagetrukne beliggenhed var der heldigvis kun syv lettere kvæstede. Meget tydede efterhånden på, at terrorangrebet var iværksat af en islamisk gruppe. Først et amerikansk flyselskab og nu en jødisk synagoge.

Den ældre heltinde
På Vesterbrogade i København lå det israelske luftfartsselskab El Al's lokaler. Cirka klokken 11:00 så en ældre dame en mand med et mellemøstligt udseende stille en kuffert op af muren ud for selskabets kontorer, hvorefter han begyndte at gå. En ældre dame undrede sig og råbte til manden: "Undskyld Hr., De glemte deres taske." Med den kommentar reddede hun formentlig adskillige menneskeliv.

Flugten gennem København
I panik samlede manden tasken op og forlod stedet. Han gik to en halv kilometer gennem indre by med taksen, før han nåede frem til Nyhavn, hvor han smed kufferten i vandet og skyndte sig at tage flyvebåden til Sverige. Senere kom det frem at adskillige mennesker havde lagt mærke til den synligt nervøse mand, der gik gennem Københavns gader. Da politiet fiskede kufferten op, viste det sig, at den indeholdt en bombe, der var meget kraftigere end de to foregående. Den skulle have fuldbyrdet terroristernes angreb mod israelske og amerikanske virksomheder i København.

De skyldige
På en af bomberne fandt politiet fingeraftryk, der førte til den i Sverige bosatte terrorist Muhammed Abu Talb. Igennem ham fandt man frem til tre medskyldige, der havde været medvirkende til angrebet. De var alle medlemmer af den palæstinensiske terrororganisation Islamisk Jihad. I 1989 blev Abu Talb og Marten Imandi idømt fængsel på livstid, mens to brødre fik straffe på henholdsvis seks og et år.

Gerningsstedet i dag: Der er ingen spor tilbage fra bomben i Krystalgade, men synagogen ligger der stadig.

 

ANNONCE
Danmarks mest berømte gerningssteder - dengang og nu

HYPNOSEMORDENE

Hvornår: 29. marts 1951
Hvad skete der: Selv om mordene i sig selv var ganske voldsomme, var det mere efterspillet, der gav genlyd i hele Danmark, da den 28-årige Palle Hardrup blev fremstillet i en af de mest spektakulære retssager i dansk kriminalhistorie. Palle Hardrup var ene mand på gerningstedet, men var han ikke den eneste, der blev dømt for mordene.

Røveri og mord
Det var morgen, da en ung mand trådte ind i Landmansbankens filial på Nørrebrogade i København. Han havde skihue og mørke solbriller på, og i lommen gemte han en pistol. Han nåede ind midt i lokalet, før han tog pistolen frem og skød en enkelt gang op i loftet for at overbevise personalet om, at det ikke var en spøg. Han bad alle om at lægge sig ned og gik frem til skranken, smed en attachémappe på disken og beordrede kassemedarbejderen Kai Møller til at fylde den med sedler. Da Kai Møller rejste sig, pegede den unge mand på ham med pistolen, hvorfor den skræmte medarbejder tog et skridt tilbage. Det kostede ham livet. Palle Hardrup trykkede på aftrækkeren og dræbt kassereren.

Flugten
Der var i alt ni ansatte og to kunder i banken. Da Hardrup affyrede skuddet, kastede medarbejderne sig ned, men tilbage stod to kunder og bankbestyreren Arnold Wisbom. Palle Hardrup beordrede nu ham til at fylde mappen, men han fik knap en chance, før morderen gjorde sig til dobbeltmorder, da han skød Wisbom direkte i hjertet. Herefter gik Hardrup i panik, skyndte sig ud af banken og tog flugten på en ventende cykel. Skæbnen ville dog, at der lå meget sne i gaderne denne sene martsdag, og det var derfor ikke noget problem for et vidne at følge røveren og morderen til Griffenfeldtgade, hvor han skjulte sig i en opgang. Få minutter senere kunne politiet anholde ham.

Nazistisk sympatisør
Dagen efter drabet var aviserne fyldt med historier om det brutale dobbeltdrab. Artiklerne kunne fortælle, at Palle Hardrup havde været på tyskernes side under krigen, han havde fået en dom på 14 år for landsforræderi, som han havde afsonet i Horsens Statsfængsel, men han var blevet benådet efter blot fire år. Nu - blot to år efter - havde han begået drab og røveri. Dagen efter tog sagen dog for alvor fart, da en mand trådte ind på Politigården. Han ville blot venligt fortælle, at det var hans cykel Palle Hardrup havde benyttet efter røveriet, og han ville sikre sig, at han ikke blev set som medskyldig.

Medskyldig
Mandens navn var Bjørn Schouw Nielsen - og politiet fandt hurtigt ud af, at han ikke var en hr. Hvem-som-helst. Han havde også afsonet en dom for landsforræderi i Horsens og var desuden dømt for adskillige forbrydelser. Bjørn Schouw Nielsen og Palle Hardrup havde været uadskillelige i fængslet, hvor de sammen havde studeret orientalsk religion, yoga og ikke mindst hypnose. Politiet modtog flere breve fra tidligere medfanger, der var overbeviste om, at Schouw Nielsen måtte være hjernen bag røveriet og mordene, da han var i stand til at hypnotisere Palle Hardrup. Schouw Nielsen blev anholdt, men der skulle gå tre år med utallige lægevurderinger, hypnoseforsøg og skiftende forklaringer, før dommen faldt. Palle Hardrup blev idømt psykopatforvaring, mens Bjørn Schouw Nielsen blev idømt fængsel på livstid som medskyldig. Retten vurderede, at han havdehypnotiseretden letpåvirkelige Palle Hardrup.

Gerningsstedet i dag: I dag er banken på Nørrebrogade forvandlet til en Louis Nielsen-forretning, men hvis du vil tages med tilbage til røveriet, kan du tage en tur på Politimuseet, der i foråret har en udstilling om hypnosemordene. Se mere på politimuseet.dk.

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE