Film, Spil & Musik

Danmarks nye realityserie The Bridge er et friskt pust på sendefladen

‘Robinson’ møder ‘Vildmarken’ med Bezos-budget

Danmarks nye realityserie The Bridge er et friskt pust på sendefladen
Mads Steffensen er vært på The Bridge - Foto: Prime Video
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 4. november 2022

Dansk reality-tv er en svær disciplin. Det er domineret af tamme kærlighedsprogrammer og Robinson Ekspeditionen – og midt i det hele; Paradise, der til trods for dets mange trekantsdramaer, er mest populært, fordi vi vil se hvordan almindelige danskere spiller "spillet". 

Nu byder Amazon sig til, for at få danskerne til Prime Video streamingtjenesten. Den nye realityserie The Bridge er nok mere i ånden af Robinson, men produktionskvaliteten overstiger langt den standard, som vi er vant til at se i dansk reality. 

Deltagerne i første sæson af The Bridge dyster om at vinde 500.000 kroner
Deltagerne i første sæson af The Bridge dyster om at vinde 500.000 kroner

The Bridge har et simpelt koncept: Over seks afsnit følger vi 12 danskere, der ikke kender hinanden, rundt i det svenske vildnis: Her skal de arbejde sammen om at bygge en 250 meter lang bro, ud til den ø hvor præmien er begravet. Det eneste de ved, er at de har mulighed for at vinde 500.000 kroner. 

Nå ja: Og så er Mads Steffensen vært. 

Det er tiltrængt nyt blod til den danske reality-scene, hvor fornyelsen ikke ændrer grundlæggende på de kendte gamle travere – for hvad vi har set, er det rent faktisk et meget underholdende realityprogram, som Amazon har fået strikket sammen – og hvis du allerede har et kørende abonnent på tjenesten, fordi du har streamet The Boys eller Rings of Power, er det nærliggende at tjekke ud: De første tre afsnit er nemlig klar på Prime Video nu. 

The Bridge DK – Trailer

Scarlett Johansson om Black Widow: Fat det nu

Læs også: Scarlett Johansson om Black Widow: Fat det nu

Første kig på New Vegas: Læk afslører detaljer om Fallout sæson 2

Læs også: Første kig på New Vegas: Læk afslører detaljer om Fallout sæson 2

Film, Spil & Musik

Se flere artikler