Danmarks største katastrofer

FYRVÆRKERIULYKKEN

Hvor: Seest

Hvornår: 3. november 2004

To medarbejdere på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik var i gang med at tømme en container for fyrværkeri, da de tabte en kasse raketter. Kassen eksploderede, og de to medarbejdere er tvunget til at flygte.

Ilden breder sig hurtigt til andre containere, og selvom brandmændene hurtigt er fremme ved fyrværkerifabrikken, er der ikke noget at stille op. Endnu en container eksploderer kort tid efter. Brandmændene er tvunget til at evakuere, og 17.45 har ilden bredt sig videre til lagerbygningen, hvor 800 tons fyrværkeri opbevares. Den eksploderede og fremkalder det jordrystelser, der svarede til et jordskælv på 2,2 på Richter-skalaen. Og eksplosionen sendte mursten og beton flere hundrede meter væk.

2000 mennesker blev evakueret og 355 huse fik skader. At kun en 33-årig frivillig brandmand døde i infernoet skyldtes den hurtige evakuering. Men målt på materielle skader er Seest-ulykken en af de største katastrofer i Danmark.

Antal døde: 1

HAFNIA-BRANDEN

Hvor: København

Hvornår: 1. september 1973

I 20 år havde det 74 år gamle hotel Hafnia været på brandvæsnets liste over brandfælder. Og brandslukningsudstyret bestod stadig af to sølle spande med vand, der aldrig ville kunne slå til, hvis uheldet var ude. Men det var nu ikke uheldet men den 24-årige evnesvage Erik Solbakke Hansen, der skulle vise præcis, hvor brandfarligt hotellet var.

Natten til d. 1. september passerede han hotellet på vej hjem fra et besøg hos sin moster. Og så kunne han ikke dy sig, Han måtte se flammer, og fik hurtigt sat ild til en affaldspose i hotellets tekøkken. Det var som at antænde en lunte. Da brandvæsenet ankom klokken 02.45 havde ilden allerede bredt sig til det meste af hotellets tre øverste etager.

I flere vinduer stod hotelgæsterne og ventede på, at brandstigerne kom dem til undsætning, men 35 gæster fik aldrig asfalt under fødderne igen. Først 12 år senere indrømmede Erik Solbakke Hansen mordbranden, da han blev fængslet i forbindelse med en lang række påsatte brande i Hillerød.

Antal døde: 35

MINEKATASTROFEN PÅ HOLMEN

Hvor: København

Hvornår: 23. november 1951

Ved 22-tiden blev Københavns Brandvæsen alarmeret om en mindre brand i et armeringsværksted på Holmen i København. 22.53 bragede en eksplosion gennem Københavns nattehimmel. En eksplosion, der kunne høres helt i Sydsverige - og en eksplosion, der dræbte ni brandfolk og to fra Søværnet og nærmest pulveriserede de parkerede brandbiler.

Hvad de tililende brandfolk tre kvarter tidligere ikke var klar over var nemlig, at der var 11 miner til eftersyn på værkstedet. Så da ilden bredte sig til dem, sprængte minerne i luften. Eksplosionen var så kraftig, at flere tusinde københavnske vinduer og adskillige tage bliver smadrede.

Yderligere fem brandmænd døde under det efterfølgende slukningsarbejde, da en mur væltede ned over dem.

Antal døde: 16

MINESPRÆNGT RUTEBÅD

Hvor: Kattegat

Hvornår: 11. juni 1948

I tiden efter 2. verdenskrig var de danske farvande langt fra trygge at sejle i. Utallige miner var blevet smidt ud af både de allierede og nazisterne for at forhindre fjenden i at kontrollere de vigtige passager. I årene efter krigen sørgede man derfor for at lave såkaldt 'minestrøgne zoner', som skibene kunne sejle i risikofrit. Troede man.

Rutebåden Kjøbenhavn sejlede mellem København og Aalborg, da den klokken 03.50 sejlede over en såkaldt magnetisk bundmine. De sprænger ved påvirkning fra skibets magnetfelt og knækker skibet i to nedefra. Kjøbenhavn sank på bare 10 minutter.

Af de 350 ombord omkom 48, men tallet kunne have været langt større, hvis det ikke havde været for det sommervarme vand og fartøjet Frigga, der lå i vandet få hundrede meter fra ulykkesstedet.

Antal døde: 48

SCANDINAVIAN STAR

Hvor: Skagerrak

Hvornår: 7. april 1990

Branden på færgen Scandinavian Star var ikke bare en katastrofe. Det var mord. Det var nemlig to påsatte brande i noget sengetøj, der natten til den 7. april var årsag til den værste brandulykke nogensinde i Danmark.

En passager havde tidligere på natten opdaget en brand, men fik den slukket med hjælp fra et portugisisk besætningsmedlem. En time efter den første brand blev de to fatale brande påsat på dæk 3. Og de blev ikke opdaget i tide. Først da de nåede dæk 6, blev skibets personale alarmeret og kunne udsende en SOS. Besætningen havde dog ikke gennemgået den lovpligtige brandøvelse og var derfor ikke meget værd i redningsarbejdet.

Langt de fleste af ofrene døde, mens de lå og sov i deres kahytter. Røgen var så mættet af kulilte og giftig blåsyre, at de mistede bevidstheden efter blot 30 sekunder. Og efter tre minutter livet. Det er aldrig blevet opklaret, hvem der den nat blev Danmarks største massemorder.

Antal døde: 158

KATASTROFEN PÅ HADERSLEV DAM

Hvor: Haderslev

Hvornår: 8. juli 1959

Turistbåden 'Turisten' var på vej fra Damende til Haderslev, da den fik motorstop. En mekaniker lavede en nødtørftig reparation med nogle gummislanger, men den var så dårligt udført, at benzinen lækkede ned på den varme motor. Det medførte en kraftig eksplosion, og båden blev hurtigt omspændt af flammer.

En del af passagererne døde i flammerne, men de fleste led druknedøden, da de hoppede overbord. I det retslige efterspil kom det frem, at båden var godkendt til 35 passagerer, men kaptajnen havde sluset 93 passagerer ombord, og han blev i retten idømt otte måneders fængsel.

Antal døde: 57

TOGULYKKEN I VIGERSLEV

Hvor: Vigerslev

Hvornår: 1. november 1919

Vi skal næsten 100 år tilbage for at finde den værste togulykke i Danmarks historie. Den skete i Københavner-forstaden Vigerslev som følge af en række uheldige begivenheder og menneskelige fejl.

Tog 168 fra Kalundborg var på vej ind til København, da en 8-årig dreng fik åbnet en dør og faldt ud. Derfor stoppede toget og begyndte at bakke tilbage for at finde ham. Først for sent opdagede overportøren i Vigerslev, at han havde givet klarsignal til et tog fra Korsør, der kom bragende ind mod København i samme spor som Tog 168 holdt i.

Kollisionen var uundgåelig. Med drengen og hans mor som skrækslagne vidner bragede Korsørtoget ind i bagenden på Tog 168. De fem bageste vogne faldt otte meter ned fra banediget, hvorefter lokomotivet fra det bageste tog faldt ned ovenpå og knuste de allerede massakrerede vogne totalt.

Antal døde: 40

LYNTOGSULYKKEN

Hvor: Odense

Hvornår: 10. august 1967

En menneskelig fejl har sjældent haft så store konsekvenser, som den fik en sensommerdag i 1967. Lyntoget Sydvestjyden havde fået maskinstop ca. 5 kilometer fra Odense Banegård. På samme tid holdt et andet lyntog - Nordjyden - ved et stopsignal ca. to kilometer tidligere på strækningen.

Signalet var rødt, men lokomotivføreren fik en opringning fra centralen i Odense, der gav ham grønt lys til at fortsætte. Centralen var simpelthen ikke opmærksom på, at det andet lyntog havde maskinproblemer og derfor spærrede skinnerne.

Lokomotivføreren satte toget i gang igen. Og da han så, at det næste signal på strækningen var grønt satte han farten op. Nogle træer gjorde, at han ikke kunne se, at Sydvestjyden holdt bag næste kurve, og derfor bragede han ind i bagenden på lyntoget med 70-80 km/t. Kollisionen var så kraftig, at flere af de døde og tilskadekomne måtte skæres fri fra togvognene.

Antal døde: 11

KENDIS-KATASTROFEN

Hvor: Kastrup

Hvornår: 26. januar 1947

Kort efter 2. verdenskrig var den svenske arveprins og nazisympatisør Gustav Adolf og 22 andre på vej fra Amsterdam til Stockholm med et DC3-fly fra KLM. Undervejs foretog flyet en mellemlanding i Kastrup. Og da de skulle lette igen, valgte piloterne at skippe den foreskrevne checkliste.

Det skulle vise sig at være skæbnesvangert, for låsen, der havde sat sig fast på haleroret, blev derfor ikke opdaget, før det var for sent. Meget kort efter take-off, styrtede flyet ned og brød straks i brand. Alle passagererne blev dræbt. Udover prinsen var også den amerikanske skuespiller Grace Moore og den dansker sangerinde Gerda Neumann blandt de omkomne.

Antal døde: 23

KØLKÆR-KOLLISIONEN

Hvor: Kølkær

Hvornår: 2.marts 2000

Kølkær er en meget lille togstation på strækningen mellem Vejle og Herning. Den var stort set ukendt for den brede befolkning, indtil to regionaltog stødte frontalt sammen ved det lille midtjyske trinbræt.

Kølkær blev på daværende tidspunkt brugt som forbipasserings-station på den ellers enkeltsporede strækning, men d. 2. marts gik det galt, da togføreren på et tog på vej mod Herning overså et stop-signal og bragede forbi stationen med 117 km/t. 400 meter efter Kølkær bankede det sammen med et tog på vej den anden vej. At kun tre døde og 10 blev kvæstet var et mindre mirakel, hvilket de forvredne togvogne vidnede om med al tydelighed.

Antal døde: 3