Magasinet M!

Dansk rapper om kontroversiel tekst: Velfungerende fornuftige, helstøbte unge mennesker begynder ikke at tage stoffer ved at lytte til rapmusik

Det handler om stoffer - eller gør det?

Rapper Yakuza kører derudaf med 180 kilometer i timen, og for et par uger siden fulgte hun sin daddy-issue single 'Chola/Madonna' op med tracket 'Balenciaga'.

Balenciaga er ved første lyt dopet op på kommentarer til stoffer i nattelivet, og derfor har det også været nærtliggende, lige at høre Yakuza, hvad tankerne bag tracket egentlig er.

"Hvis man tror Balenciaga opfordrer til at tage stoffer har man misforstået teksten." starter hun ud.

ANNONCE
Yakuza - Balenciaga
Dansk rapper om kontroversiel tekst: Velfungerende fornuftige, helstøbte unge mennesker begynder ikke at tage stoffer ved at lytte til rapmusik

"For det første begynder velfungerende, fornuftige, helstøbte unge mennesker ikke at tage stoffer ved at lytte til rapmusik, ligesom de ikke bliver kriminelle mordere af at spille GTA. 

Alt i livet er til og fravalg og det er vigtigt at erkende at man selv har et ansvar.

For det andet kunne jeg aldrig drømme om at opfordre til at tage stoffer. Men jeg føler mig stærkt nødsaget til at skrive sange med noget på hjerte der er relevante for mig og min samtid.

Sangen handler om den kortvarige lykke mange unge mennesker - inklusive mig selv - jagter. 

Om det er Instagram likes, designer tøj, piller, alhohol eller BOTOX. Den handler om at battle afhængighed. Den handler om at se sine dæmoner i øjnene og forstå at problemet ikke er noget man kan drukne i rusmidler. Det virkelige problem. Den handler om at være ung i dag og bevare benene på jorden i en branche fuld af fristelser og faldgruber. Den handler om svaghed, om depression, om frygt. Om tomhed."

ANNONCE
Del

Seneste nyt