Dansk streamingtjeneste åbner for leje af aktuelle biograf-film
I går så vi, at Universal Pictures i USA ville til at åbne for hjemmestreaming, af aktuelle biograffilm, i lyset af corona-krisen, der også lige er landet der.
Det er nu et intiativ der også bliver åbner for i Danmark, hvor Viaplay i dag - som de første - melder ud, at man vil tilbyde alle at kunne leje sig ind på at streame udvalgte titler, der ikke kan ses i biografen, på grund af den landsdækkende nedlukning af bland andet biograferne.
NBCUniversal taget den historiske beslutning om at flytte en række stadig aktuelle biograffilm direkte til Viaplay, hvor de nu bliver tilgængelige som lejefilm.
Det drejer sig om filmen Emma, som havde premiere 5. marts, og The Invisible Man, som premierede 27. februar i Danmark. De to titler vil fra fredag den 20. marts være tilgængelige som premiumfilm, der kan lejes på Viaplay. På denne måde får alle, der endnu ikke har set dem i biografen, muligheden for at nyde premierefilmene derhjemme.
Se også: Streamingguides
"Det faktum at NBCUniversal vælger at frigive deres biograffilm tidligere til os, i og med biograferne er lukket ned, synes jeg er fantastisk. Det viser, at de tør at afprøve nye veje for at give publikum mulighed for at opleve de film, de havde planlagt at se. Vi ønsker på alle måder at understøtte, at underholdning og kultur stadig skal være tilgængeligt i denne svære tid. Og gennem initiativer som disse og den digitale verden, vi lever i, er det muligt," fortæller Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer i Nent Group i en pressemeddelelse.
Emma er et engelsk romantisk drama baseret på Jane Austens roman af samme navn. Filmen havde premiere i Danmark den 5. marts 2020.
The Invisible Man (Anmeldelse) er en australsk-amerikansk horrorfilm, baseret på en moderne fortolkning af H.G. Wells roman fra 1897. Filmen havde premiere i Danmark den 27. februar 2020.
Begge film kan lejes som premiumfilm på Viaplay fra fredag den 20. marts 2020
Lejeprisen er 189 kr. per film, som herefter vil være tilgængelig i 48 timer - det er mere, end hvad vi er vant til at betale for at leje film, men en mulighed der i hvert fald nu findes - til dem der havde glædet sig til ovennævnte film.
Vi følger udviklingen, og holder øje med om flere selskaber og film-titler følger trop.