Magasinet M!

Dansk version af Top Gear på vej

Det legendariske bilprogram får dansk twist

Vi kender det allesammen - det legendariske bilprogram Top Gear - og nu kommer det til Danmark.

Traditionens tro skal det ledes af et trekløver, der skal konkurrere med hinanden i forskellige prøvelser. I spidsen for den danske version af det legendariske bilprogram er TV-vært Felix Smith, skuespiller Dar Salim og tidligere racerkører Jesper Carlsen.

Om det nye job siger Felix Smith:

"Top Gear er mit alltime yndlingsprogram, og jeg var ikke to sekunder i tvivl om, at det her skulle jeg lave. Jeg har interesseret mig for biler så længe, jeg kan huske og et af mine mål i livet er at prøve at køre sp mange forskellige biler som muligt. ’Top Gear’ passer perfekt ind i den ambition".

I programmet kommer de tre værter til at drøne Skandinavien rundt i nogle biler, der med garanti vil få danske bilentusiaster til at kigge misundeligt til. Dar Salim fortæller, at han glæder sig til at bruge tid på noget, han egentlig altid har været ret begejstret for.

"Jeg er ikke lige så erfaren en kører, som mine to medværten  men jeg elsker fart og har altid gjort det. Det har aldrig været et fokus for mig i mit liv, men åbenbart altid været en naturlig del af det. Jeg har trods alt fløjet flyvemaskiner, sejler speedbåd, kører motorcykel og hurtige biler. Men Jesper er jo racerkører, og Felix er en semiracerkører-tosse med et bilmærke tatoveret på armen, så sandsynligheden for baghjul er desværre ret stor. Men jeg lover at give dem kamp til stregen!".

Sidste del af værtsholdet er den tidligere racerkører Jesper Carlsen, der til daglig arbejder som Relation Manager for den danske Formel 1-stjerne Kevin Magnussen. Men hvad Carlsen mangler i tv-erfaring, har han til gengæld, når han sætter sig bag rattet i en bil.

"Jeg elsker biler og er egentlig ret nørdet omkring dem. Når jeg sætter mig i en lækker bil, kan jeg sjældent skjule min begejstring. En kraftig motor og nogle lækre detaljer, så er jeg solgt. Man skal være godt dum, for at sige nej til at være med på sådan en rejse!". 

´Top Gear´ har vundet utallige priser og tager seernes umættelig interesse for biler, fjerner de kedelige fakta og tilsætter entusiasme, vilde stunts og udfordringer – og tager på den måde underholdning med biler og brændstof ud til et bredere publikum. 

Det her er godt for alle os med hang til biler og god underholdning. Produktionen begynder allerede i september 2019 på den jyske vestkyst og spreder sig derfra udover resten af Skandinavien, inden den slutter med udgangen af året. Det populære bilprogram vil efter planen blive sendt på Kanal 5 i foråret 2020 - og vi glæder os allerede!

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce