Daredevil, Jessica Jones, Luke Cage, Iron Fist og The Puisher er flyttet til Disney+
Defenders-sagaen skifter streamingplatform
Disney har gang i et heftigt træk, med at få samlet eksisterende Marvel-indhold på deres egen streamer, og efter netop at have trukket en stor del af Sonys Spider-Man film på plads, er turen nu kommet til Defenders.
Der er tale om alle serierne fra Marvel og Netflix' samarbejde, der først udkom på Netflix, men gik i stå da Disney annoncerede deres egen streamingtjeneste.
Nu er serierne Daredevil, Jessica Jones, Luke Cage, Iron Fist, The Punisher og The Defenders samlet på Disney+ under Marvel-fanen 'Defenders sagaen' - og ikke længere at finde på Netflix.
Man har en formodning om, at Marvel Studios påtænker at benytte en eller flere af de allerede udviklede karakterer, til at drive tjansen videre i MCU - tidligere på året så vi Matt Murdock/Daredevil i filmen Spider-Man: No Way Home.