David Harbour har gennemgået en intens 10-ugers træning til rollen som Hellboy
Fra dadbod til Hellboy
David Harbour fik for alvor sit mainstream-gennembrud som Sherif Jim Hopper i Stranger Things, en rolle, hvori han sporter den altid populære dad-body. Men det er en form, der ikke helt går i et med hans næste store rolle, som den nye inkarnation af Hellboy.
Harbour afløser Ron Pearlman i filmen Hellboy: Rise of The Blood Queen, der udkommer i 2018, og han var nødt til at blive klar til rollen ekstremt hurtigt. Og for at smide silhoutten fra den kæderygende sherif, har han gennemgået en 10-ugers Hellboy Boot Camp, med hjælp fra træneren Don Saladino, der blandt andet har arbejdet med Ryan Reynolds og Scarlett Johansson.
Hans program har være meget Crossfit-inspireret og det indebærer blandt andet kettlebells, medicin-bolde, vægtslæder og andre tunge instrumenter. Se ham slide i det, i videoen her:
Harbour fortæller, via trænerens hjemmeside, at han praktisk talt aldrig har været i fantastisk form:
"Jeg var en buttet knægt da jeg voksede op. Da jeg var færdig med college, fik jeg min første rolle i et teater - en rolle som jeg kom i nogenlunde for til, men siden da, har jeg bare ladet det stå til. Så fra jeg var 26 år og til omkring nu, har jeg ikke rigtigt trænet overhovedet."