Magasinet M!

DC-producer: The Flash kommer til at genstarte hele DCEU

Måske en god idé at starte ordentligt op?

DC Comics pendant til MCU, nemlig DCEU, blev aldrig den store succes, som de håbede på.

Derfor gik der lidt kage i den, da Justice League blev en fiasko og flere af hovedkarakterne aldrig nåede at få deres origin-solofilm inden.

Så derfor gik DC mere over til at lave standalone-film - men nu skal der ske noget nyt igen!

Vi ved nemlig, at der stadigvæk er en The Flash-film på vej, som foruden at genintroducere to gamle Batmænd, også vil ruske lidt op i tingene.

I et interview med Barbara Muschietti, producer på The Flash, kunne hun ikke afsløre alt for meget - men kunne alligevel fortælle, at filmen 'genstarter det hele', men 'glemmer ikke sine rødder'.

"Flash bliver en bro mellem karakterer og tidslinjer og på en måde genstarter vi det hele."

Filmen kommer til at omhandle parallelle universer og tidsrejser, så måske finder DC den rigtige formel denne gang?

ANNONCE
DC-producer: The Flash kommer til at genstarte hele DCEU
Del

Seneste nyt