De 10 bedste serier i 2015

Med god chance for at skuffe nogen vil undertegnede skynde sig at sige, at han ikke har set ALLE de fede serier, der har haft sæsonpremiere i 2015. For det kan sagtens være, at serier som Transparent, Vikings, The Americans, Justified, Jessica Jones, Inside Amy, Mr. Robot, Master of None, Hannibal, Narcos, Mad Men eller Ash vs. Evil Dead - for bare et nævne et par af 2015s nye serier eller sæsoner - ville have fundet vej til listen, hvis et døgn havde haft 48 timer.

Lige uden for listen finder du serier som The Jinx, House of Cards, It's Always Sunny in Philadelphia, The Walking Dead, Parks and Recreation, Les Revenants og Homeland, der alle gjorde det yderst habilt, men ikke godt nok til at finde vej til listen. Årets store skuffelse var dog True Detective, som slet ikke kunne leve op til den geniale første sæson.

Klik dig videre for at se vores top 10.

Se også: Her er halvårets 5 bedste serie

Femte sæson af en af de mest populære serier nogensinde var lang tid om at komme i gang. Men da så The White Walkers for alvor gjorde deres indtog, skal vi da lige love for, at der blev sat fut i løjerne med det mest actionspækkede afsnit til dato.

Det er måske ikke den bedste Game of Thrones-sæson indtil videre, men dramaet blev langt hen ad vejen vægtet højere end action-delen (på nær de sidste tre afsnit). Og det var måske nødvendigt for at kunne udfolde den komplekse historie, der bliver mere og mere indviklet, men også mere og mere opslugende.

Efter fadæsen i 2003 med Ben Affleck har ingen turde røre den blinde noir-superhelt, lige indtil Netflix tog ham under vingerne. Og det gjorde de med manér. For Daredevil er vel nok Netflix' mest actionpacked serie til dato og henvender sig både fans og folk, der ikke ved noget om Matt Murdock, der nedkæmper kriminelle om natten.

Og så er det et scoop at have hyret Charlie Cox (Boardwalk Empire, The Theory of Everything) til hovedrollen. Han kan meget vel blive den næste store Hollywood-stjerne, på trods af at han efterhånden har været med i nogle å

Det kan godt være, der går lidt sæbeopera i The Affairs sæson 2, men det er i hvert fald en sæbeopera, som er fremragende fortalt, eminent spillet og i det hele taget bare bjergtagende. For historien om Alison Baileys (Ruth Wilson) og Noah Solloways (Dominic West) affære bliver i den grad ikke mindre interessant i sæson 2. I den nye sæson handler det ikke kun om Noah og Allison. Hvor vi i første sæson fik den samme historie fortalt fra hver deres synspunkt, bliver fortællingen udvidet med både Alisons mand, Cole (Joshua Jackson), og Noahs kone, Helen (Maura Tierney).

The Affair er et provokerende - næsten filosofisk - studie af at fortælle sandheden (for ingen af de fire personers versioner matcher), men uden det bliver uigennemsigtigt for dig. Den både underholder og respekterer dens seere, og du føler ikke på noget tidspunkt, at du kunne have brugt din tid på noget bedre.

Den nye sæson af Steven Soderberghs hospitalsserie fortsatte den pulserende og blodige stil, hvor første sæson slap. Med den dybt narkoafhængige og ulykkelige hovedperson, kirurgen John Thackery (genialt spillet af Clive Owen), var det ellers svært at se, hvordan serien skulle fortsætte. Men sæson 2 formåede at overgå sæson 1 ved at være endnu blodigere, mørkere og dybere.

Det er ikke en serie for alle, men den er ekstremt ubarmhjertigt dedikeret til sin egen mørke vision. Selvom man efter at have set sæson 2 ikke skulle tro det, er der ifølge Soderbergh selv en sæson 3 på vej. Det vil vi glæde os til.

Sæson 1 var - om end lidt forvirrende - en af 2014s helt store guddommelige åbenbaringer (get it?). Med Damon Lindelof (Lost) som manuskriptforfatter var der i hvert fald grobund for mystik. Og det fik man i den grad.

Med en sæson 2, der er endnu bedre end den første, fortsætter serien med at undersøge de følelsesmæssige eftervirkninger i en verden, hvor to procent af befolkningen pludselig forsvandt ud i det blå.

Hvor sæson 1 var en deprimerende omgang, tillader sæson 2 at give håb for både de medvirkende og os seere, selvom præmissen stadig er, at livet er en konstant kamp - også selvom du kan vende tilbage fra de døde (ligesom en af karaktererne gjorde - to gange).

Vi var ret skeptiske, da det blev besluttet, at Saul Goodman - den rapkæftede og bundkorrupte advokat fra Breaking Bad - skulle have sin egen serie. Men vi var dog også optimistiske, for hvis det skulle være en karakter, skulle det helt sikkert være Saul. Og vi blev ikke skuffede. Overhovedet ikke.

Godt nok er første sæson ikke så medrivende, som sidste sæson af Breaking Bad (men hvilken serie kan også hamle op med det?), men første sæson af Better Call Saul er så meget bedre, end du kunne have håbet på.

Det er komisk ørkennoir, når det er bedst, men det er også et smertefuldt gensyn med Breaking Bad-karakteren, hvis historie du kender. Bob Odenkirk er blændende som Jimmy McGill (Sauls navn, før han blev Saul), og det samme er Jonathan Banks i rollen som Mike Erhmantraut, du også kender fra Breaking Bad.

Vi kan slet ikke vente med at se, hvordan det hele ender, og om vi kommer til at møde endnu flere Breaking Bad-karakterer, end vi allerede har gjort (Tuco Salamanca medvirker også).

Kunne Silicon Valley leve op til sin status som en af 2014s sjoveste komedieserier? I dén grad! De fem gutter i Pied Piper slutter første sæson af med succes, men møder modgang allerede fra afsnit 1 i anden sæson. Den satiriske skildring af en tech-kultur ville ikke fungere uden det eminente cast, som vel nok er en af HBOs bedste komedie-karaktergallerier nogensinde.

Sæson 2 byder desuden på en genial birolle i Russ Hannemann, spillet af Chris Diamantopoulos, der er en arrogant, men virkelig morsom møgsvinsmilliardær, som ser muligheder i Pied Piper. Silicon Valley er kommet for at blive - det er vi ikke et sekund i tvivl om.

Indie-serien Rectify fortsætter med at imponere. I denne seriealder er det ubegribeligt, at så lille og sørgmodig en serie som Rectify faktisk har lov til eksistere. Hvorfor? Fordi det ser ud som om, at ingen andre end anmelderne ser serien.

Det er en tragisk, men smuk skæbneberetning om Daniel Holden, der tilbringer 19 år på dødsgangen for mordet på sin high school-kæreste for herefter at blive løsladt, da DNA-spor viser, at Holden ikke kunne have gjort det.

Men Rectify er så meget mere end den typiske "mand-bliver-løsladt-efter-to-årtier-på-dødsgangen"-serie. Selvom det er præmissen, gør den nemlig alt muligt andet. Der er dybde i karaktererne, og selvom Rectify er en af de mest stille og kontemplative serier, der er derude i øjeblikket, så er det også en af de serier, der er mest opslugende - ikke mindst takket være en mageløs fotografering, et dødsens smukt soundtrack og geniale skuespilpræstationer.

Og tredje sæson er ingen undtagelse, hvor Daniel Holden endelig ser ud til at være klar til at forlade sin hjemby for evigt.

Den bedste komedieserie fra 2015? Ja! Louie har, siden serien så dagens lys i 2010, turdet at gå langt ud, hvor ingen andre serier turde at komme i nærheden af. Lidt ligesom hovedpersonen Louis C.K.s egne stand-up shows. Og femte sæson er et skridt tilbage til den egentlige, sorte, sørgmodige, sindssygt sjove og vanvittigt identificerbare komediestil, som var kendetegnende for de to første sæsoner - uden at dine mavemuskler bliver helt ømme.

Men du stadig både griner af og græder med Louie, når den uheldige stand-upper gang på gang går så meget absurd igennem i et skævt, men meget rammende New York. Fx som da han knalder en surrogatmor så hårdt i en entré, at vandet går, eller som da han bliver banket af en kvinde, og alle bare griner af ham. Vi håber inderligt, at serien får en sjette sæson, selvom intet i øjeblikket tyder på det.

Hvor True Detectives sæson 2 skuffede fælt, var der tale om det komplet modsatte ved Fargos opfølger til den ellers fremragende første sæson. For sæson 2 overgik den på alle parametre. Også selvom vi som i True Detective blev introduceret for en helvedes masse nye karakterer og en yderst kompleks historie.

For den nye netop afsluttede sæson er en af de bedste i serieverdenen i mange år. Det er en mørkt, vittig, smuk og yderst brutalt fortalt kriminal-historie om genopstandelsen af et forenet USA, begrænsningerne af Midwestern amerikanske værdier og aliens (selvom det sidste lyder dumt, giver det mening).

Kirsten Dunst viser, som hun gjorde det i Lars Von Triers Melancholia, at hun er en gudsbenådet skuespiller, ligesom Ted Danson (Sams Bar) understreger, at han kan andet end at spille komedie. Yderligere byder serien på stærke præstationer af Jesse Plemons (Breaking Bad, Black Mass), Patrick Wilson (Insidious, The Conjuring) og Jean Smart (Frasier). Og så er seriens 70'er-stil også kun et plus.

Fargos sæson 2 er intet mindre en genial, og vi glæder os allerede til sæson 3, der forventes at have premiere i 2017.