De 10 mest irriterende ting folk gør på Snapchat
Der er gået inflation i at tage ligegyldige billeder på det hvermandsejede Snapchat. Men pleeeease? stop jer selv. NU!

Hvis du keder dig, så gå på Facebook, se noget Netflix, lær at spille guitar, eller læs en bog. Lad være med at sende billeder til dine venner, som informerer om, hvor kedeligt du har det, og brug i stedet din smartphone til at lære noget nyt om verdenen.

Seriøst, drenge. Stop med at sende jeres nøgne pikke eller maveskind til alle, som ikke har slettet jer fra Snappen endnu. Ingen, og vi mener INGEN, har lyst til at se jer nøgne.

Madbilleder bliver i den grad lagt for had, men hvis du spiser et eller andet æstetisk flot eller sjældent set måltid, så er det ok at dele med os. Eksempelvis, hvis du har været på den pizzajoint i Brooklyn, som laver pizzaæsker af pizza. Men lad være med at sende os billeder hver dag af din dumme, kedelige mad, du får i kantinen på skolen eller på dit arbejde. Hvorfor skulle vi være interesserede i at se det?

Ved du hvad? Vi har faktisk alle sammen de filtre. Du behøver ikke at vise os, hvordan du ser ud med hvert enkelt af dem. Hvis du gerne vil gøre noget underholdende med det, så gør noget uventet som eksempelvis at putte filteret på en baby eller din bedstemor. Men ingen synes, det er særligt morsomt at få et snap af dig, der griner over dit brug af kattefiltret. Du spilder vores tid, og hver eneste sekund af dit snap får os til at dø langsomt indvendigt.

Vi ved faktisk ikke, hvorfor nogen tager billeder af tilfældige ting, du eksempelvis har købt i dag, men vi ved endnu mindre, hvorfor folk skulle have et behov for at dele disse billeder med os. Hvordan skal jeg besvare det billede? "Tak, fordi du viser mig, hvad du har brugt 120 kroner på?" Nej, det er så meningsløst, at det halve kunne være nok.

Det er dit ansigt. Er det fordi, du har et man-crush på os? Eller planlægger du at slå os ihjel? Det er endnu værre, når det er fra en person, vi overhovedet ikke kender, og som sender endnu et, når han/hun kan se, at vi har åbnet snappet. Riiiiiimelig aggressiv fremgangsmåde.

Fedt nok. Du har drukket fire øl. Du er fandeme sej. Hold os endelig opdaterede omkring, hvordan din aften forløber. Det har vi virkelig løst til at vide mere om.

Wow, du er på Frederiksberg. Og har solbriller på. Men lad være med at dele det med os. Gem det til dit eget personlige album. Det her er især pisseirriterende, hvis du er til en stor koncert, og at du i bund og grund livestreamer den med tonsvis af 10-sekunders-klip med et stort filter med bandnavnet henover skærmen. Tag det lige roligt, okay?

Hvor lang tid har du brugt på at tage dette billede? Måske to-tre sekunder? Hvorfor i alverden vil du så have, at vi skal se på det i HELE 10 sekunder? Rådet her er for dit eget bedste, fordi efter de første par sekunder vil vi kigge efter, om dit værelse er rent, eller om du har bumser i panden. Er det virkelig det, du gerne vil have? HVA?

Hvis du troede, at vi hadede at få et enkelt ligegyldigt snap, så er det vand i forhold til, hvis du bruger fire minutter af dit liv til at poste absolut nonsens til din story. Vi kunne da ikke være mere ligeglade med, om dine nye hørebøffer virker. Det eneste, vi håber, er, at du bliver kvalt i ledningen.