Magasinet M!

De 10 mest kontroversielle afsnit af Friends

Har du nogensinde tænkt på de lidt mere kontroversielle aspekter af Friends?

Hvis der er en serie, jeg kan se igen og igen og så igen.. så må det være Friends. Det er en af de få serier, jeg aldrig bliver træt af, og jeg kan stadig grine højlydt, hver gang jeg ser et afsnit. Og fordi jeg netop synes, det er så sjovt, så har jeg aldrig som sådan tænkt på, at der er dybere, samfundskritiske problemer i serien. Men det er der selvfølgelig andre, der har, fordi.. internettet.

Folk er generelt lidt mere på spidsen i dag, og selvom vi griner af Friends, er der højst sandsynligt et par af episoderne, der ville have fået ret stor kritik, hvis de blev sendt i dag. 

Læs selv med her og se, hvad du synes. 

ANNONCE

I afsnittet The One With Ross New Girlfriend har Chandler brug for nye bukser og derfor beslutter han at gøre brug af Joeys skrædder – den samme skrædder, som Joey og hans familie har brugt i generationer. Chandler bliver ret forfærdet over, at skrædderen tager på ham, hvorefter Joey chokerer både både Chandler og Ross ved at sige, det er en helt normal ting at gøre. Joey bliver mindst lige så overrasket, da de forklarer ham, at det ikke er en normal ting at gøre. Det medvirker, at Joey begynder at tænke på alle de gange, han har været ved sin skrædder, og hvad det har gjort ved ham. Og spørgsmålet er, om det faktisk er de seksuelle overgreb fra Joeys skrædder, der har gjort, at han har et ret rodet forhold til sex? 

9. Monica bliver hjemsøgt af hendes fortid som tyk pige 

ANNONCE

I The One That Could Have Been, Part 1 starter det som så mange gange før med, at hele gruppen hænger ud. I denne episode snakker de om, hvad der kunne være sket med deres liv. En af de ting, de især snakker om, er Monicas fortid som ret tyk pige, og om hun overhovedet ville have en kæreste som nu. Chandler, som er hendes kæreste, bliver ret fornærmet over, at de andre ikke tror, han ville have været sammen med hende, hvis hun var tyk, men det bliver også ret tydeligt, at Monica ikke bare bliver henvist til som tyk, men nærmere ekstremt fed. Afsnittet viser Monica som ekstremt overvægtig og en af hendes største udfordringer er at komme over følelsen af at være den fede pige. At Monica i ”nutiden” oven i købet er ekstremt tynd og med det øgede fokus på fat shaming i dag, er det ikke sikkert, at afsnittet ville blive taget så godt imod. 

8. Joey manipulerer med varmen i lejligheden for at få piger til at smide tøjet 

ANNONCE

I The One Where Ross Got High indrømmer Joey, at han skruer op for varmen i sin lejlighed med det ene formål at få hans roomie til at smide tøjet. Og det er jo ikke eneste gang, Joey har en lidt tvivlende adfærd. Gennem serien er Joey flere gange lidt af en creep over for piger, men det hele bliver afsendt med humor og hans venner siger aldrig noget rigtig til ham angående hans adfærd, selvom hans opførsel mod kvinder måske faktisk ikke er helt acceptabel, når man tænker efter. Det skulle i hvert fald ikke undre nogen, at Joeys opførsel kunne få et par stykker op i det røde felt. 

7. Chandlers far som transvestit 

ANNONCE

Episoden The One With Chandler’s Dad bliver anset som kontroversiel på to ret forskellige måder. Afsnittet handler om, at Chandlers far er transvestit og endte sit ægteskab med Chandlers mor på grund af det. Chandler er flov over sin far og ville ikke engang fortælle Monica, sin kommende kone, om ham eller invitere ham til deres bryllup. Monica mener, de skal rejse til hen til faren for at snakke med ham og invitere ham. Chandlers far optræder i kvindetøj og genkender sin søn og hans vielsesring. Det ender med, at Chandler rent faktisk inviterer sin far til sit bryllup, og det virker egentlig som en ret sød slutning. Alligevel er der flere der mener modsat. På den ene side er der dem, der mener, at afsnittet for nemt accepterer transseksuelle, og på den anden side står dem, der mener, at det var et halvhjertet forsøg, som faktisk nærmere styrker de stereotypiske roller end at tage fat på det reelle problem.

Og så er der andre, der bare ser det som et sjovt afsnit..

6. Phoebe viser sine bryster for at vinde en football kamp 

ANNONCE

I The One With The Football beslutter vennegruppen at tage en football kamp. Holdene bliver hurtigt drengene mod pigerne, og pigerne beslutter at sikre sejren ved at lade Phoebe distrahere drengene ved at vise bryster. I samme afsnit bliver Monica kritiseret for at være ekstremt konkurrerende, hvilket igen bare styrker stereotypen om, at kvinden, der gerne vil vinde – især i sport – bare er mærkelig og ikke accepteret. Samtidig viser det, at kvinder ikke kan vinde på anden vis end ved at spille på deres sexappeal, og i dag, hvor det nok er det største fy-fy synspunkt, du kan have, ville et afsnit som dette nok ikke være vildt populært. 

5. Ross kan ikke acceptere en mandlig barnepige 

ANNONCE

I The One With The Male Nanny leder Ross og Rachel efter en barnepige, og en fyr ved navn Sandy ansøger. Han virker umiddelbart som en perfekt kandidat, og Rachel overtager Ross til at hyre ham på trods af Ross’ modstand mod Sandy. Han er dog stadig meget ukomfortabel med ideen om at have en mand som barnepige, fordi han synes, det er en kvindes job. Og for at gøre det hele endnu mere stereotypt er Sandy meget sensitiv, græder meget og laver dukkeshow, hvilket kun gør Ross endnu mere utilpas ved situationen. 

Det ender faktisk også med, at Ross fyrer Sandy, fordi han er for sensitiv, og hele episoden er blevet kritiseret for at sætte mænd og kvinder i fastlåste kasser og erhverv. 

4. Gunther og voksenmobning 

ANNONCE

Gunther er chef på kaffebaren, Central Perk, hvor de seks venner hænger ud ret ofte. Af en eller anden grund er vennerne ikke specielt venlige mod ham gennem serien. I The One With The Worst Best Man Ever viser Ross præcis hvor lidt, de egentlig kan lide ham – eller måske nærmere ved om ham efter alle disse år.

Til en fest, hvor Ross ikke kan finde ud af, hvem der skal være hans forlover, kaster han henkastet Gunthers navn ud og siger, at han kan blive hans forlover. Gunther spørger herefter, om Ross kan sige, hvad hans efternavn er, og som forventet har Ross ingen anelse og gætter derfor lidt i blinde på Central Perk – altså navnet på kaffebaren. Gunther forlader kort tid efter festen ret forfærdet over, at ingen kan af hans navn efter så lang tid. Og dette virker sikkert ganske uskyldigt, men med internettets ekstreme aktivitet i dag, kunne man forestille sig, at denne form for voksenmobning ville få en del opmærksomhed, hvis afsnittet blev vist i dag.

3. Phoebe - skør for sjov eller? 

ANNONCE

Man fornærmer nok ikke rigtig nogen ved at sige, at Phoebe er den typiske skøre type, der helst skal være i en sitcom. Der er mange episoder, hvor Phoebes skøre vaner bliver serveret med humor og bare skal forstærke hendes karakter som skør – men altid på en sjov måde. Og det er da også sjovt. Alt efter hvordan man ser det. For nogen mener, at The One With The Cat måske nærmere skal ses som et råb efter hjælp, eftersom Phoebe finder en kat i en guitarkasse og straks får et bånd til den.

Derefter bliver tingene kun mærkeligere. Phoebe bliver overbevist om, at katten egentlig er en reinkarnation af hendes afdøde mor. De andre, især Ross, prøver at overbevise hende om, at hun tager fejl, især fordi katten faktisk er en han. Derfor leder Ross efter plakater med savnede katte, indtil han finder kattens rigtige hjem. Mens dette afsnit selvfølgelig er lavet for sjov, er der nogen, der mener, at det faktisk nærmere er lidt trist, eftersom Phoebe reelt har brug for hjælp, som ingen af hendes venner giver hende. Og selvom vi griner af det i dag, er det ikke sikkert, at en karakter som Phoebe ville kunne fungere i en tv-serie, der blev optaget i dag.

2. En alkoholiker får at vide, at han ikke er sjov længere, da han forsøger at blive ædru 

ANNONCE

I The One With Russ dater Monica en tilbagevendende karakter kendt som Fun Bobby. Det viser sig dog, at Fun Bobby kun er sjov, fordi han drikker meget og derfor kan fortælle en masse sjove historier. Efter en aften med rødvin opdager Monica, at Bobby drikker meget mere end alle andre, og at han faktisk har et seriøst problem. Hun konfronterer Bobby, og han beslutter sig for at droppe alkohol fuldstændig. 

Desværre opdager Monica, at Bobby er ret uinteressant, eller i hvert fald ikke specielt sjov, når han er ædru, men hun vil heller ikke slå op med ham og dermed sende ham tilbage til flasken, så derfor starter hun med at drikke ret meget, for at klare, at han ikke er sjov. Bobby bliver prikket til af andre for ikke at være sjov mere og opdager hurtigt, at Monica nu har et alkoholproblem og derfor ender han med at slå op hende. Alt i alt kan man sige, at denne episode ikke ligefrem håndterer alkoholisme specielt godt, eftersom det viser, at man ikke kan have det sjovt uden at drikke, og hvis du stopper med at drikke, vil du miste dine venner og kæreste. Ikke så godt.. 

1. Dengang en af dem slog op til et bryllup

ANNONCE

I The One With Barry And Mindys Wedding deltager vennerne i Rachels tidligere forlovede, Barrys, bryllup. Brylluppet er i forvejen lidt akavet, eftersom Rachel deltager i et bryllup, hun egentlig ikke har lyst til, imens Barry faktisk heller ikke vil have hende der. Som om det ikke var nok vælger Monica og hendes kæreste Richard også med at have et stort skænderi omkring deres forhold, eftersom Richard ikke vil have børn, og det vil Monica gerne. Mens de danser til brylluppet tager Monica det op igen, og Richard siger, at hvis det er så vigtigt for Monica, så vil han gerne have børn med hende – alligevel ender Monica med at slå op med ham, fordi hun vil være sammen med en, der rent faktisk gerne vil have børn. 

I virkeligheden håber man på, at folk ville have lidt mere social forståelse og vente med at slå op, til man var hjemme i privaten igen og ikke lige midt i nogens bryllup. Dette viser Monicas karakter som ekstremt egoistisk, og hvis man kigger på serien med lidt skeptiske briller, er det faktisk et ret gennemgående tema serien igennem. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce