Magasinet M!

De 5 mest populære gratis smartphone-spil netop nu

Har du ikke allerede været der, så se at komme i gang. Hvis du vil være med på moden, skal du downloade disse fem storhittende smartphone-spil. Så har du altid noget at give dig til, når du venter på bussen.

De 5 mest populære gratis smartphone-spil netop nu
aa

Platform: iPhone og Android

Om: Spillet med det vanvittigt opfindsomme navn tester dine fingerfærdigheder i forhold til at trykke på touch-skærmen. I hvert level har du en roterende cirkel på midten, og du har et vist antal pinde/nåle, du skal få til at passe ind på cirklen, uden at pindene/nålene må røre hinanden. Det er vildt langtidsholdbart, da der er hele 725 levels, hvor nogle af dem tager LANG tid at gennemføre på grund af deres høje sværhedsgrad. Desuden kommer der hele tiden nye features på, sådan at du aldrig kører træt i det. Det kan godt være, det lyder banalt og dumt, men når først du er gået i gang, lægger du ikke telefonen fra dig, før det hele snurrer rundt for dig.

ANNONCE
De 5 mest populære gratis smartphone-spil netop nu
Fallen Souls

Platform: Android

Om: Med Game of Thrones er fantasy-genren ekstremt populær i øjeblikket. Og det afspejler sig også i Google Play-butikken, hvor Fallen Souls er den næstmest populære app. Det gælder om at forsvare dit kongerige mod onde kræfter ved at guide din helt igennem baner med forskellige, faretruende monstre, som du skal nedkæmpe. Og så gælder det selvfølgelig om at opgradere dit våben ved at indsamle coins undervejs.

ANNONCE
De 5 mest populære gratis smartphone-spil netop nu
Captain Rocket

Platform: iPhone og Android

Om: Endnu et af de klassiske "se-hvor-langt-du-kan-komme"-spil i stil med Flappy Bird. Du er Captain Rocket: En lille pixeleret mand, som lige har stjålet nogle fortrolige dokumenter fra en fjendtlig base, og som skal forsøge at komme hjem til sin egen base. I spillet er det dog bare lig med at hoppe så langt på de raketter, der kommer imod dig. De kommer i forskellig form, tempo og højde og forsøger at gøre live så surt for dig som muligt. Det bliver selvfølgelig sværere og sværere, jo længere du kommer. Og så er det yderst vanedannende, men også yderst underholdende.

ANNONCE
De 5 mest populære gratis smartphone-spil netop nu
Hearthstone - Heroes of Warcraft

Platform: iPhone og Android

Om: Er spillet, der beskriver sig selv som vanvittigt sjovt, nu også så godt? Svaret er: Ja! Med en metascore på hele 88/100 må det siges at leve op til forventningerne i forhold til at være det mest populære spil i App Store. Det er et strategispil med spillekort, hvor du kan vælge ni karakterer fra det klassiske Warcraft-franchise. Egentlig minder det meget om det populære kortspil, Magic: The Gathering, da du og dine modstandere skiftevis trækker et kort, hvor du så kan bruge dine specielle egenskaber eller våben til at knuse modstanderen med.

ANNONCE
De 5 mest populære gratis smartphone-spil netop nu
Logo Quiz - Danske Brands

Platform: iPhone og Android

Om: Det er såre simpelt, men også VIRKELIG sjovt og god tidsfordriv. Der har eksisteret en international udgave af spillet i lang tid, men i februar kom der endelig en dansk version. Du får et logo, og så skal du blot gætte, hvilket brand det repræsenterer. Kun to procent af alle spillere har gennemført det. Måske bliver du den næste?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce