Magasinet M!

De 5 rigeste mænd nogensinde

I dag har vi Gates, Zuckerberg og Buffet, men deres formuer er intet i sammenligning med historiens rigeste mænd. Se hele listen her.

De 5 rigeste mænd nogensinde
Nr. 5: Henry Ford

Nationalitet
Amerikaner. Født 1863.

Erhverv
Grundlægger af The Ford Motor Company (du var næppe i tvivl). Han formue blev i særdeleshed skabt pga. T-modellen, der på et tidspunkt udgjorde over halvdelen af alle biler i USA. Han var også manden, der opfandt samlebåndet, og det var pga. de lave produktionsomkostninger, at han udkonkurrede alle andre end General Motors. Han gik fra at producere 18.000 biler om året i 1909 til at producere over en million i 1920. 

Estimeret formue
188.000.000.000 $

Bonus-info
Med årene blev Ford en blødsøden mand, og han holdt op med at fokusere på penge. Han opfandt arbejdsugen på fem dage og forsøgte af nedsætte prisen på T-modellen så meget, at alle amerikanere havde råd. Hans formue kunne derfor have været endnu større. 

ANNONCE
De 5 rigeste mænd nogensinde
Nr. 4: John D. Rockerfeller

Nationalitet
Amerikaner. Født 1839.

Erhverv
Grundlægger af Standard Oil, der er det største olieselskab, verden har set. Rockerfeller var den første amerikaner til at nå en milliard dollars, og han regnes stadig for at være den rigeste amerikaner nogensinde. 

Standard Oil voksede sig så stor, at den amerikanske kongres i 1911 besluttede, at den var blevet til et ulovligt monopol. De indførte derfor en række love, der tvangsopløste virksomheden til mindre dele, bl.a. Texaco, der stadig eksisterer i dag. 

Estimeret formue
374.000.000.000 $ 

Bonus-info
Det er sagt om Rockerfellers hus, at det kunne være et sted, Gud ville bo. Hvis altså Gud havde haft penge nok... 

ANNONCE
De 5 rigeste mænd nogensinde
Nr. 3: Nathan Mayer Rothschild

Nationalitet
Fransk/tysker, der boede i London. Født 1777. 

Erhverv
Rothschild-familien var jøder, og i 1700-tallet betød det, at de kun måtte arbejde i specifikke brancher. Heldigvis for dem var det tilladt for jøder at drive banker, og det gjorde de med stor succes. Nathan tilhørte 2. generation af Rothschilds bankmænd, og han levede i en tid, hvor der kunne tjenes gigantiske formuer på de europæiske krige. 

Han medvirkede til at finansiere Wellingtons kamp mod Napoleon, og senere lånte han penge til en række europæiske kongehuse. Han grundlagde også et af verdens første forsikringsselskaber, og Rothschild-familien driver stadig bankvirksomhed den dag i dag. 

Estimeret formue
450.000.000.000 $

Bonus-info
Historien husker ham som en iskold og kynisk forretningsmand, og han har leveret en række citater, der bakker historien op. Eksempelvis: 

"Jeg er ligeglad med, hvilken marionetdukke der regerer det engelske imperium. Den mand, der kontrollerer pengene, regerer England, og jeg kontrollerer pengene."

ANNONCE
De 5 rigeste mænd nogensinde
Nr. 2: Mussa I af Mali

Nationalitet
Fra Maili. Født omkring 1280.

Erhverv
Mussa var den 10. konge af Mali, der i 1200-tallet var det rigeste land i Afrika. Han skulle eftersigende have indtaget 24 byer i løbet af sin tid som konge, og fra dem alle stjal han alt af værdi. Det var først på sin pilgrimsrejse til Mekka, at han opdagede, at handel var bedre end plyndring, og han gjorde Timbuktu til hele verdens handelscentral.

Arkæologer har fundet mønter fra både Venedig og Andalusien i Timbuktu, og det tyder derfor på, at Europa var en vigtig handelspartner. 

Estimeret formue
400.000.000.000 $

Bonus-info
Når hans generaler vendte hjem fra erobringstogter overrakte han dem et par bukser som symbol på deres trimuf. Jo større triumf, desto større bukser.

ANNONCE
De 5 rigeste mænd nogensinde
Nr. 1: Augustus Caesar

Nationalitet
Italiener med lidt god vilje. Født år 63 før Kristus.

Erhverv
Grundlægger af det romerske imperium og dets første kejser. Han efterfulgte Julius Cæsar og nåede at regere i 40 år, før han døde i en alder af 74. De 40 år er af historikere døbt Pax Romana, der betyder "Den romerske fred", selvom han førte adskillige krige og drastisk udvidede imperiet. 

Han invaderede Egypten og mente, at Rom tilhørte de romerske borgere, men Egypten var hans eget. Det har gjort ham til den rigeste mand i historien, og han får derfor en velfortjent førsteplads på vores liste. 

Estimeret formue
4.600.000.000.000 $

Bonus-info
August måned er opkaldt efter ham. Historikere er ikke helt enige om det, men det siges, at han forlængede antallet af dage i måneden fra 30 til 31, fordi han nægtede at have færre dage end sin forgænger Julius Cæsar, der har juli måned opkaldt efter sig. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce