Magasinet M!

De 5 sejeste film-cyborgs

Cyborgs - et miks af menneske og maskine - er en brugt ting i filmverdenen. Vi kårer de fem sejeste i anledningen af den nye Terminator-film

De 5 sejeste film-cyborgs
5: Frankenstein

Kendt fra: Death Race 2000

Spillet af: David Carradine

Hvorfor: Carradine (Kill Bill), der desværre ikke er blandt os længere (det var vist noget med en eller anden sexleg i Thailand) er vanvittig som Frankenstein i den sindssygt politisk ukorrekte kultklassiker fra 1975, Death Race 2000.

I en dystopisk fremtid bliver der kørt et årligt racerløb tværs over USA, hvor det gælder om at køre så mange fodgængere ned som muligt. Over for Carradine spiller en meget, meget vred Sylvester Stallone.

Frankenstein er portrætteret som en skruppelløs og nærmest udødelig cyborg, der overlever alle de ulykker, han bliver involveret i. Dog er det i virkeligheden fordi, at skaberne bare kreerer en ny Frankenstein, hver gang han dør (hvilket selvfølgelig tager lidt af det seje - dog ikke nok til at miste 5. pladsen).

ANNONCE
De 5 sejeste film-cyborgs
4: Roy Batty

Kendt fra: Blade Runner

Spillet af: Rutger Hauer

Hvorfor: Vi husker især Batty for den sindssygt intense monolog lige før sin død i en af de helt store dramatiske filmøjeblikke i Ridley Scotts episke cyber-punk-klassiker, Blade Runner. Og Batty er en af de helt store cyborgs (okay, nogle vil kalde ham et syntetisk menneske, men forskellen er noget uklar).

Mange ser ham som en skurk, der skal stoppes, mens Hauer selv har udtalt, at han mener, at det er Harrison Fords karakter, Agent Deckard, som er den egentlig skurk. Vores sympati ligger faktisk ved Batty, da vi ser ham som frihedskæmper og rebel, og som kæmper for sine artsfæller - replikanterne. Det er fucking sejt.

ANNONCE
De 5 sejeste film-cyborgs
3: RoboCop

Kendt fra: RoboCop-franchisen

Spillet af: Flere forskellige skuespillere men mest Peter Weller.

Hvorfor: Se på ham. Han har en gun sidden på sin højre arm og fyrer den ene oneliner af efter den anden i sit robot-agtige toneleje. RoboCop består mest af alt af metal på nær ansigtet og hjernen.

Den originale film er et hypervoldeligt, men skarpt satirisk portræt af den amerikanske kultur, der på daværende tidspunkt - på filmfronten i hvert fald - smed den ene hjernedøde krigs- og actionfilm ud efter den anden. Glem genindspilningen med Joel Kinnaman. Wellers skildring af en af de fedeste cyborgs i filmhistorien er the real shit.

ANNONCE
De 5 sejeste film-cyborgs
2: T-800

Kendt fra: Terminator-franchisen

Spillet af: Arnold Schwarzenegger

Hvorfor: HE IS BACK. Efter 12 års pause er Arnold tilbage som gammel cyborg, når T-800 igen er at finde i den femte Terminator-film, Terminator Genisys.

Cyborgen, der er blevet legendarisk for sine one-liners som "Hasta la vista baby" og "I'll be back", er i første film sendt tilbage i tiden fra fremtiden for at dræbe en servitrice, hvis ufødte søn kommer til at føre krig mod maskinerne som voksen.

Der findes kun en, som kan måle sig med terminatoren. Klik videre for at se, hvem det er.

ANNONCE
De 5 sejeste film-cyborgs
1: Darth Vader

Kendt fra: Star Wars-franchisen

Spillet af: James Earl Jones

Hvorfor: Nummer 1 er selvfølgelig Darth Vader; en af de mest populære karakterer de sidste 100 år. Selvom der er få karakterer, der nærmer sig Darth Vaders popularitet, må vi bare sige, at han er alt, hvad vi gerne vil være:

Han er høj, mørk, skræmmende, disciplineret, en vanvittigt dygtig pilot og en glimrende lyssværdkæmper. Der er ikke så meget at rafle om. Darth Vader må meget gerne ringe til undertegnede snarest og fortælle, at han er undertegnedes far.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce