Magasinet M!

De 5 værste jordskælv i nyere tid

Bygninger kollapser, broer styrter sammen, og tsunamier rejser sig af havet. Når de værste jordskælv rammer, kan det koste hundredetusinder af menneskeliv. Det er sket fem gange de sidste 100 år.

De 5 værste jordskælv i nyere tid

1. Tangshan, Kina, 27. juli 1976

Styrke: 7,5 på Richterskalen
Ofre: 243.000

Millionbyen Tangshan blev ramt af skælvet klokken 4 om morgenen, hvor langt de fleste mennesker lå og sov. 85% af husene kollapsede.

Trods enorme ødelæggelser nægtede den kinesiske regering at modtage udenlandsk bistand, heller ikke fra FN. Officielt omkom 243.000 mennesker, men uofficielle tal nævner helt op til 650.000 ofre. 

ANNONCE

2. Sumatra, Indonesien, 26. december 2004

Styrke: 9,1 Richter
Ofre: 227.000

Skælvet skabte en 30 m høj tsunami, som rullede ind over 14 lande omkring Det Indiske Ocean, heriblandt også mange turistmål. En række områder i blandt andet Sri Lanka og Thailand blev ødelagt, og tsunamien krævede dødsofre så langt væk som i Sydafrika.

75% af Sumatras vestkyst blev totalt hærget og hele byer forsvandt i havet.

ANNONCE

Læs også: Kan nordlys kun ses på Nordpolen

3. Port-au-Price, Haiti, 12. januar 2010

Styrke: 7,0 Richter
Ofre: 223.000

Blot 25 km fra Haitis hovedstad Port-au-Prince, lå jordskælvets epicenter. Samtidig udsprang skælvet usædvanligt tæt under jordoverfladen, hvilket gjorde rystelserne ekstra kraftige.

ANNONCE

Læs også: Derfor opstår jordskælv

4. Haiyuan, Kina, 16. december 1920

Styrke: 7,8 Richter
Ofre: 200.000

Skælvet åbnede en 200 km lang revne i jorden og blev efterfulgt af et stort antal dødbringende jordskred.

Læs også: Hvilken vulkan er den farligste

5. Kanto, Japan, 1. september 1923

Styrke: 7,9 Richter
Ofre: 143.000

Storbyerne Tokyo og Yokohama blev ramt af jordskælvet, som forårsagede lodrette bevægelser af jorden på op til 5 m. 700.000 bygninger blev skadet, og over halvdelen af dem gik tabt i de mange efterfølgende storbrande. 

ANNONCE

Læs også: Stjerneeksplosion fører til massedød på Jorden

 

Del

Seneste nyt

Annonce