Magasinet M!

De 6 mest brutale og blodige Halloween-mord fra virkelighedens verden

I gyserfilmen Halloween fra 1978 myrder 6-årige Mike Myers sin søster Halloween-aften. Men også i virkeligheden har der været en lang række brutale Halloween-mord.

De 6 mest brutale og blodige Halloween-mord fra virkelighedens verden
Nekrofil præst

John D. White var tidligere dømt for både mord og mordforsøg på kvinder, men efter sin prøveløsladelse var han blevet præst ved en lille kirke i Michigan, USA. Her havde han også fundet kærligheden i den lille trailerpark, hvor han boede. Kvinden, han havde et forhold til, havde et tre-årigt barnebarn, som John D. White også passede en gang imellem.

Halloween-aften i 2012 kunne djævlen i præsten dog ikke længere lade sig styre. Mens det 3-årige barn var i traileren, slog han kvinden bevidstløs med en knippel, før han kvalte hende med plasticstrips. Han puttede liget i en affaldssæk, før han bar det ud i skoven og efterlod det. Derefter gik han tilbage, klædte det lille barn på til Halloween, så han var klar, da faren kom for at hente ham. 

Præsten blev anholdt et par dage senere, hvor han redegjorde for sit motiv. Han havde haft en uimodståelig lyst til at have sex med et lig, men han kunne ikke huske, om han havde gennemført det.

ANNONCE
De 6 mest brutale og blodige Halloween-mord fra virkelighedens verden
Drabet på den gamle nonne

Det var tidligt om morgenen efter Halloween i 1981, da 17-årige Johnny Lee Garrett brød ind i et kloster i Amarillo, Texas. Han gik ind på et af værelserne, hvor en 76 år gammel nonne lå og sov i sin seng. Indtil hun hørte lyden af Garrett. Så vågnede hun.

Da teenageren så, at hun ville til at skrige, kastede han sig over hende og kvalte hende med sine bare hænder, før han voldtog hende. Han blev anholdt nogle dage efter, da politiet fandt hans fingeraftryk i værelset.

Det viste sig, at den unge knægt havde været udsat for et massivt misbrug i sin opvækst. En psykolog, der undersøgte ham, udtalte: "Johnny Lee Garrettts historie er den værste i forhold til misbrug og svigt, som jeg har oplevet i min 28-årige karriere." Alligevel blev Garrett dømt til døden, og han blev henrettet i 1992.

ANNONCE
De 6 mest brutale og blodige Halloween-mord fra virkelighedens verden
Seriemorderen, der parterede en pige

Richard Biegenwald var nærmest dømt til at blive seriemorder. Langt de fleste seriemordere har haft en voldelig opvækst, hvor de er blevet misbrugt, og de udviser tidligt selv voldelig og psykotisk adfærd.

Det gjorde Biegenwald i den grad. Allerede som 5-årig satte han ild til sine forældres hus, som 8-årig begyndte han at drikke, som 9-årig fik elektrochok-behandling og som 11-årig forsøgte han at sætte ild til sig selv. Selvmordforsøget lykkedes dog ikke - og det kostede senere fem uskyldige mennesker livet.

En af dem var 17-årige Maria Ciallella fra New Jersey, der havde været ude at stemme dørklokker Halloween-aften i 1981. Kort efter midnat så en politimand hende gå alene hjemad. Efter 10 minutter vendte han om for at tilbyde hende et lift, men hun var ingen steder at finde.

Først halvandet år senere fandt man ud af, hvad der var sket med teenagepigen. I en have, der tilhørte Biegenwalds mor, fandt man tre nedgravede lig. Et af dem var Marias. Biegenwald blev idømt fire gange livstid og døde i fængslet i 2010.

 

ANNONCE
De 6 mest brutale og blodige Halloween-mord fra virkelighedens verden
Naboen fra helvede

Lisa French blev kun ni år gammel. Halloween-aften i 1973 havde hun klædt sig ud som vagabond, før hun gik ud for at stemme dørklokke og tigge sig til lidt slik, som hun kunne nyde senere. Men hun kom aldrig til at smage de søde sager.

Faktisk nåede hun kun at ringe på et enkelt sted: Hos naboen Gerald Turner. Han lukkede hende ind, men i stedet for at gå ind i huset og hente lidt slik til hende, lukkede han døren bag hende. Han voldtog den lille pige, før handræbte hende og puttede den lille krop i en sort affaldssæk, som han smed på en nærliggende mark.

I fængslet skrev han selv dette uhyggelige digt om øjeblikket, hvor Lisa trådte ind i entreen:

Jeg kan stadig se dig stå i døren med filthatten, strålende over at genkende mig. Så ser jeg glæden i dine øjne skifte til frygt, da jeg lukker døren bag dig. 

ANNONCE
De 6 mest brutale og blodige Halloween-mord fra virkelighedens verden
The Toolbox Killers

Lawrence Bittaker og Roy Lewis Norris spredte frygt i Californien fra juni til oktober 1979, hvor de myrdede og torturerede fem teenagepiger. Den sidste af de fem myrdede de Halloween-aften.

Shirley Ledford stod og blaffede, da hun skulle hjem fra en Halloween-fest, da en varevogn med to mænd stoppede. Hun hoppede glad ind - uvidende om at hun netop havde fået liftet fra helvede.

Se også: USA's klammeste seriemorder: Dræberklovnen John Wayne Gacy

I løbet af de næste par timer bandt og kneblede de hende, før de begyndte at torturere teenagepigen. De smadrede hendes albue med en hammer, de voldtog hende analt med forskelligt værktøj, før de kvalte hende med en metalbøjle.

De to blev på grund af deres brug af værktøj til tortur kaldt The Toolbox Killers. Da de blev arresteret tre uger senere, kom det frem, at de havde optaget deres ofres skrig om nåde, mens de torturerede dem. Norris sagde i den forbindelse:

Vi har alle hørt kvinder skrige i gyserfilm, men ingen skuespillerinde kan lave lyde, der kan overbevise os om, at de bliver udsat for noget rigtig slemt. Du ville ikke kunne lytte til vores bånd uden at græde. Jeg tvivler på, at du vile kunne holde et minut ud.  

ANNONCE
De 6 mest brutale og blodige Halloween-mord fra virkelighedens verden
Faren, der dræbte Halloween

I 1974 blev Halloween-stemningen dræbt overalt i USA. Det var der en enkelt mand, der sørgede for. Ronald Clark O'Bryan var en dybt forgældet optiker, der boede i Deer Park, Texas.

Halloween-aften gik han sammen med en nabo ud for at 'trick 'r treate' med deres tilsammen fire børn - to hver. Det var regnvejr, og børnene blev hurtigt utålmodige, da der ikke var nogen hjemme de første par steder. Børnene og naboen gik derfor hurtigt videre, mens O'Bryan blev tilbage.

Da 30-årige O'Bryan endelig nåede op til de andre, havde han været 'så heldig' at få fat i fem styks Pixy Stix. En slags pulver, som man drikker af et sugerør. Dem delte han ud til børnene.

Da familien O'Bryan kom hjem, ville sønnen, 11-årige Timothy, gerne have sin Pixy Stix inden sengetid, hvilket faren gav ham lov til. Han klagede over, at den smagte lidt bittert, og der gik under et minut, før hans mave gik i kramper, og han brækkede sig kraftigt på badeværelset. Faren ringede efter en ambulance, men før den nåede frem, var Timothy død.

Politiet mistænkte hurtigt Ronald O'Bryan for at stå bag forbrydelsen, da de fandt ud af, at der havde været cyanid i Pixy Stix'en. Nok til at dræbe to voksne mennesker. Han havde kort tid før hævet livsforsikringen på begge sine børn, og da han blev konfronteret med alle beviserne, tilstod han også mordet. Hans plan havde været at dræbe alle fire børn, men heldigvis nåede de andre ikke at spise deres.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce