Magasinet M!

De bedste danske TV-serier

Hvis du mangler dit næste serie-fix, har vi her 8 fremragende bud på danske TV-serier. Også selvom du allerede har set dem.

De bedste danske TV-serier

Casper og Mandrilaftalen (1999-2003)

Broder Salsa, Gentleman-Finn, Jørgen Gunga-Din, Bjarne Goldbæk, den altid sorte Wesley Snipes og alle de andre rødder er skyld i, at nærmest al dansk komik siden har kunne affejes med et "Meh... Capser og Mandrilaftalen var sjovere".

 

De bedste danske TV-serier

Matador (1978-81)

Jo, sgu. Det kan godt være, at Anker Jørgensen var statsminister, da Matador første gang løb over skærmen, og at tempoet i dag ikke opleves som decideret hæsblæsende. Men derfor er serien altså stadig et af de mest ambitiøse stykker dansk drama, hvor et gigantisk persongalleri og utallige handlingsforløb bliver flettet ind i hinanden på upåklagelig vis. Vis i øvrigt den mand, der påstår, at han ikke tog sig en tudetur, da grisehandler Larsens hund, Kvik, døde, og vi skal vise dig en løgnhals.

 

ANNONCE
De bedste danske TV-serier
De bedste danske TV-serier

Riget (1994, 1997)

Lars von Triers genistreg i otte dele er dybt mærkværdig, ekstremt seværdig og introducerede Danmark for begreber som 'Operation Morgenluft', 'opvaskemongolerne' og 'danskjävlar!'. Og også grunden til, at der gik en del år, før vi var i stand til at se Laura Christensen uden at skrige af angst.

 

 

ANNONCE
De bedste danske TV-serier

Klovn (2005-09)

Det er vel så åbenlyst, at vi ikke engang rigtigt gider at begynde at argumentere hvorfor.

 

De bedste danske TV-serier

Een gang strømer (1987)

Familien Danmark sad med kæben helt nede på kakkelbordene 11. juli 1987. Indtil da havde danske krimier mest været noget med Ove Sprogøe iført trenchcoat, der fredsommeligt opklarede forbrydelser, men i Anders Refns dystre portræt af den københavnske underverden var ikke mange minutter gammelt, før man både havde set et shoot out på et lumskt værtshus, ludere, narkohandlere, politivold og en umådeligt mindeværdig biljagt, hvor en Toyota Corolla og en Ford Sierra får tæsk gennem Københavns gader.

 

ANNONCE
De bedste danske TV-serier

Borgen (2010-13)

Uden decideret at nå West Wing- eller House of Cards-højder, er Borgen dog et endog overordentligt veloplagt bud på politisk drama på dansk.

 

De bedste danske TV-serier

Rejseholdet (2000-03)

Den første danske serie, der vandt en international Emmy satte nye standarder for dansk krimi. Uden Rejseholdet havde der ikke været nogen Forbrydelsen, nogen Broen eller nogen Den, som dræber... sidstnævnte havde ikke gjort så meget, men lad nu det ligge. En dengang ukendt Nicolas Bro fik i øvrigt sit gennembrud som den retarderede morder Otto her.

 

ANNONCE
De bedste danske TV-serier

Edderkoppen (2000)

DR har ikke altid været heldige med deres historiske dramaer. Bryggeren var ulidelig, Krøniken var ret tung at danse med, og vi har endnu til gode at møde nogen under 60, der satte pris på Fiskerne. Men Edderkoppen med Jacob Cedergren som ung journalist på jagt efter Københavns gangsterkonge sad lige i skabet.

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce