De bedste (film)venner
Inden for film-genren er der romance. Og så er der bromance. Vi kigger nærmere på de bedste film-venner
Peter Klaven (Paul Rudd) har ikke ret mange venner. Faktisk har han ikke rigtig nogen. Og da han skal giftes, står han pludselig i et dilemma, da han ingen forlover har. Derfor går han på man-dates for at finde en bedste ven. Men det er først, da han tilfældigt render ind i den spontane og sjove Sydney Fife (spillet af Jason Segel), at hans liv går fra kedeligt til interessant.
Første gang vi stifter bekendtskab med Martin Riggs er han selvmordstruet og selvdestruktiv grundet sin kones død. Det bliver ikke bedre, da han møder den ældre og erfarne politimand Sgt. Roger Murtaugh, som er familiefar og bare ønsker at tage på arbejde uden for meget drama. De to får dog opbygget et tæt bånd i løbet af de fire Dødbringende Våben-film. Især er det en fornøjelse at se den "unge" Riggs gang på gang tage tykt pis på sin ældre kollega - alt sammen med et glimt i øjet vel at mærke.
Der er Yin og Yang. Og så er der Han Solo og Chewbacca. Ifølge Wookieepedia mødte de to hinanden, da Han Solo under sin tid i Imperial Akademiet stoppede en overordnet officer i at piske en wookie ved navn Chewbacca. Siden har de to været som pot og pande.
Det kan godt ske, at Harry og Lloyd er dummere end fluepapir, men deres (mande)kærlighed til hinanden må man ikke tage fejl af. Da Lloyd (Jim Carrey) forelsker sig hovedkulds i den smækre Mary Swanson vælger hans bedste ven Harry helt uselvisk at rejse med ham hele vejen til skisportstedet Aspen, hvor Mary holder til.
Samspillet mellem Woody Harrelson og Wesley Snipes er så sublimt, at man skulle tro, at de havde været bedste venner for evigt. Og det smitter i den grad af på deres roller i White Men Can't Jump, som filmen hedder på amerikansk.
Sidney (Wesley Snipes) tjener sine penge på basketbanen, hvor han uddeler klø til de fleste, der udfordrer ham med en bold. Det er indtil den dag, han render ind i den hvide Billy (Woody Harrelson), som umiddelbart ikke ser ud af meget, men kan et trick eller to med en baskebold. De to teamer op og hustler sig til bunker af penge og uddeler undervejs kærlige svinere til hinanden.
90'er-action, når det er fedest. Før Don Johnson blev gammel og afdanket og Mickey Rourke fuckede sit ansigt op med boksning og liiiidt for mange ansigtsoperationer, var de Hollywoods lækkerbiskener set med kvinde-øjne eller de ubestridt sejeste skuespillere set fra et drengerøvssynspunkt.
Filmen er spækket med fede one-liners og lommefilosfi a la: "It's better to be dead and cool than alive and uncool". Harley Davidson og Marlboro er de seje drenge i klassen, som alle vil være venner med.
Der er comebacks. Og så er der det, som John Travolta præsterede med Pulp Fiction. At kalde det et comeback er en underdrivelse af dimensioner. Med ét var John Travolta - igen - kongen af Hollywood. Og det ikke mindst takket være samspillet med Samuel L. Jackson som Jules Winnfield, der desværre blev overset, da der blev uddelt Oscars.
Sjældent har man sympati med koldblodige lejemordere på film, men ikke desto mindre var det tilfældet med Vincent Vega og Jules Winnfield, der fik underholdt os med deres burger-snak, diskussioner om hvor vidt en fodmassage har seksuelle undertoner og en dybsindig filosofering over livet.
Det oplagte valg, når vi nu er kommet til Ringenes Herre-universet, ville være at fremhæve venskabet mellem Sam og Frodo. Men det vil næsten være for nemt. De er venner fra start til slut. Vi vælger derfor at fokusere på mandekærligheden mellem en ilter dværg og en stolt elverkriger.
Det er på ingen måder bromance ved første blik, da Gimli og Legolas møder hinanden første gang i Ringenes Herre - Eventyret om Ringen. Hvis man har læst bøgerne, ved man, at elvere og dværge ikke bryder sig om hinanden. Det ændrer Gimli og Legolas dog på i løbet af de tre Ringenes Herre-film.
1994 var intet mindre end et vanvittigt filmår spækket med skuespiller-pragtpræstationer i film som Pulp Fiction, Forrest Gump og ikke mindst En Verden Udenfor. Sidstnævnte blev desværre voldsomt overset, men har sidenhen taget frygtelig revanche bl.a. med en topplacering på IMDB.
Andy bliver uskyldigt dømt for mordet på sin kone og dennes elsker og må grueligt meget igennem, før filmen kuliminerer med en fangeflugt, der allerede er gået over i historien. Venskabet mellem Andy og 'Red' er filmens bærende kraft og er intet mindre end hjerterørende.
Har du ikke set Good Will Hunting endnu, fortjener du at blive jagtet af en hidsig tyr kun iført rød klædedragt. Matt Damon og Ben Affleck fik et gennembrud af de helt store med netop Good Will Hunting, som de også selv manuskriptet til. Matt Damon spiller det utilpassede geni, der hellere vil bruge sit liv på at hænge ud med sine venner, end at udnytte sit enorme potentiale. Samspillet mellem er Affleck og Damon er sublimt. Men det er når Matt Damon har sine sessioner hos psykiateren Sean (spillet af Robin Williams, der vandt en Oscar for rollen), at der opstår ren filmmagi på lærredet. Hvis du ikke tuder som en 5-årig pige under deres sidste scene sammen, er du død indeni.