Magasinet M!

De dummeste religioner

Verden er fuld af tosser, der bekender sig til religioner. Det er sjældent, de giver mening, men de har til gengæld høj underholdningsværdi for os andre.

De dummeste religioner
The Partridge Family

Hvem: Kult-forsamling af skøre amerikanere, der klæder sig i psykedeliske farver.

Hvad: Disse freaks tilbeder 70'er-tv-serien The Partridge Family, som var det en religion. Serien var så kvalmende og sukkersød, at selv Richard Ragnvald ville kaste op. Men det rører ikke kultmedlemmerne, der ændrer efternavn til Partridge og gladelig får tatoveret agerhøns på kroppen ('partridge' betyder agerhøne på dansk) for at vise deres hengivenhed. Agerhøns? Rock'n'roll!

Gak-o-meter: 3 ud af 5

ANNONCE
De dummeste religioner
JC's Girls (Jesus Christ's Girls)

Hvem: Amerikansk bevægelse, der følger den superhotte Heather Veitch i hendes kristne korstog.

Hvad: Heather var engang stripper, og mange tak for det. Men så fandt hun Jesus, og hun har siden påtaget sig titlen Pussycat Preacher (fnis). Heather har skabt kulten JC's Girls, der missionerer blandt kvinder i 'voksen'-industrien i USA og forsøger at få dem omvendt, så de kun har én mand i deres liv - Jesus. Kald det blot simpel kristendom. Vi kalder det en ondskabsfuld kult!

Gak-o-meter: 2 af 5

ANNONCE
De dummeste religioner
Raëlianerne

Hvem: Egentlig meget elskelig UFO-kult, der ikke tror på religion.

Hvad: Jorden er ifølge kultlederen Raël skabt af en overlegen race af rumvæsener, de såkaldte Elohim. De vil en dag vende tilbage til jorden, og forberedelserne til dette er hovedformålet med raëlismen. I mellemtiden har de skabt furore med forsøg på menneskekloning - du kan tjekke deres kloningsfirma ud på www.clonaid.com - samt rekrutteringen af især strippere og prostituerede som en del af deres frie holdning til seksualitet.

Gak-o-meter: 4 af 5

ANNONCE
De dummeste religioner
The Panacea Society

Hvem: Afvigere af kristendommen med base i den engelske by Bedford.

Hvad: Medlemmerne af The Panacea Society er egentlig kristne. Det sjove er, at de er overbeviste om, at Jesus vil have flækken Bedford som mål for sin genopstandelse. De klargør derfor byen til begivenheden og har sågar reserveret et hus til Jesus. Som om det ikke var nok, diskuterede de også en overgang flittigt, om huset skulle have installeret brusekabine (what!?). Jesus er, så vidt vi ved, endnu ikke flyttet ind.

Gak-o-meter: 3 ud af 5

ANNONCE
De dummeste religioner
Chen Tao

Hvem: UFO-kult fra Taiwan, der flyttede til USA for at møde Gud.

Hvad: Chen Tao-kulten blev stiftet i Taiwan i 1993 af professor Hon-Ming Chen, der mente, at verden ville gennemgå fem prøvelser, som ville sende os tilbage til dinosaurtiden. Kun folk, der boede i Nordamerika, ville blive reddet af Gud i en flyvende tallerken. Kulten forudsagde, at Gud ville vise sig kl. 10 om formiddagen 31. marts 1998 på alle amerikanske tv-apparaters kanal 18. Men Gud havde åbenbart sovet over sig den dag, for intet skete. Kultens medlemmer reagerede på en ikke særlig kult-typisk måde: De trak på skuldrene, indså, at de havde taget fejl, og vendte tilbage til deres normale liv. Det kunne Jehovas Vidner da lære noget af.

Gak-o-meter: 5 af 5

ANNONCE
De dummeste religioner
Tilbederne af Prins Philip

Hvem: Yaohnanen-stammen på øen Tanna i Stillehavs-øgruppen Vanuatu.

Hvad: Stammen tilbeder Prins Philip, hertug af Edinburgh og gift med Englands Dronning Elizabeth, som værende en gud og søn af stammen. Sekten opstod efter sigende i 1950'erne og blev for alvor etableret, da prinsen besøgte Tanna i 1974. I 2007 producerede den engelske tv-kanal Channel 4 en dokumentar, der fulgte fem af de indfødtes rejse til England for at møde den vindtørre, flapørede gamle mand.

Gak-o-meter: 3 ud af 5

ANNONCE
De dummeste religioner
VIP-religionerne

Er du starfucker, så glem alt om at hænge ud i din lokale folkekirke. Kendisserne fravælger nemlig kristendommen. Her er de religioner, du skal vælge, hvis du vil møde...

Sportsstjernerne: Islam Det er en vedvarende trend blandt især sorte sportsstjerner i USA at blive muslim og derefter skifte navn - som f.eks. bokselegenden Muhammad Ali (døbt Cassius Clay) og NBA-spilleren Kareem Abdul-Jabbar (født Fredrick Alcindor) gjorde det.

Bonus-info: Den blege, danske boksechamp Johnny Bredahl blev ikke omvendt til islam, da han tog mellemnavnet Wahid. Det var resultatet af et besøg hos en numerolog.

Skuespillerne: Scientology At Tom Cruise og John Travolta elsker at kaste store summer ind på Scientologys bankkonto har længe været en kendt sag. Men også Will Smith samt de ellers ufatteligt seje Jason Lee og Ethan Suplee - Earl og Randy fra My Name Is Earl - er blandt sektens skaber L. Ron Hubbards disciple.

Bonus-info: Okay, vi mister gutterne til Scientology. Men behøvede I også at tage godbidderne Erika Christensen og Katie Holmes med Jer i faldet?!

Multi-kendisserne: Kabbalah Madonna gjorde den jødiske spinoff-religion kabbalah popsmart, og pludselig ville en række andre kendisser også være jøder. Britney Spears, Lindsay Lohan, Ashton Kutcher og hr. og fru Beckham er alle sammen nede med kabbalah.

Bonus-info: Kabbalah er egentlig en nonprofit-religion, men alligevel har den lanceret sin egen kabbalah-energidrik med alle de rigtige kulsyrer og helligt vievand. Solgt ud? Naaarj...

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce