Underholdning
De ondeste shots
Her er 10 shots, du skal tage på eget ansvar.
Rygerens lunger
– 5 cl Jägermeister
– 1 ordentlig klat mayonnaise
Simpel men nasty. Server denne her til din kammerat, der altid praler med sine vilde drukture. Hvis han kan holde den inde, er han en sand dranker.
TGV
– 3 cl Tequila
– 3 cl Gin
– 3 cl Vodka
TGV står for Tequila, Gin og Vodka. Og nej, de tre udjævner ikke hinanden. Du kan eventuelt skrue ned for mængden af alkohol. Men det kan vi ikke anbefale, hvis du går efter at sparke din brandert i gang på nul tid.
De tre visemænd
– 3 cl whiskey (Jim Beam)
– 3 cl whisky (Jack Daniel’s)
– 3 cl tequila
– 1 æggeblomme
Når først æggeblommen glider ned i halsen sammen med de 9 cl sprut, vil du ønske du var blevet hjemme fra den bytur.
Tequila-suicide
– 7 cl tequila
– halv citron
– salt
Sådan har du aldrig fået den før. Tro os.
Først sniffer du saltet, dernæst bunder du de 7 cl. tequila for til sidst at tørre citronen ud i øjet på dig selv.
Det ser nogenlunde sådan her ud:
Tequila-suicide (variant 2)
– 3 cl tequila
– salt
– halv citron
En lille variant af den første tequila-suicide, som du nok ikke bliver helt så fuld af. Det betyder dog ikke, at den er mindre ubehagelig. Tværtimod.
Denne skal du nemlig spise saltet, sniffe tequilaen (brug et sugerør) og slutte dine lidelser af med en citron i øjet. Smukt.
Æselspark
– 7 cl vodka
– peber
– 1 cl tabasco
Ja ja, et æselspark er da ingenting, tænker du. Men med vores lille twist bliver den ret ubehagelig. For denne lede satan skal nemlig sluttes af med et spark i klokkeværket. Er du pivet, kan du nøjes med et smølfespark.
Holocaust
– 5 cl vodka
– 2 skefulde saurkraut-juice
– 2 skefulde stærk sennep
Eftersigende var det Hitlers yndlingsshot. Tror vi nok. Og hvis du tror, det ikke kan blive klammere, skal du da vist tjekke vores næste shots.
The Hot Mexican Hooker
– 5 cl tequila
– 4 cl vand fra en dåse tun
– 1 cl tabasco
Tun er sundt. Dåsetun er klamt. tunvand er bare direkte nasty. Så prøv engang at hælde det i et tequila-shot med tabasco og se, hvad der sker.
Bændelormen
– 5 cl vodka
– 1 tsk tabasco
– peber
– 1 klat mayonnaise
Hæld vodka og tabasco over i et glas. Krydr med masser af peber og top med en klat mayonnaise. Et stort high-five herfra, hvis du kan holde denne satan inde.
Krigeren
– 9 cl snaps
– 1 cl tabasco
– masser af peber
Den her er seriøst ond. Det kan M!s tidligere journalist Peter Frøkjær skrive under. Søg eventuelt på macho-shots på YouTube for at finde den vilde video.