De største militær fuck-ups!
Når vi laver fejl på M!, koster det som regel en omgang. Når militærtyper virkelig nosser i det, koster det menneskeliv.
Hovsa missilet!
HVOR: Lumsa?s, Nordvestsjælland
HVORNA?R: 6. september 1982
Mandag formiddag a?ndede alt fred og ro pa? Nordvestsjælland. Idyllen varede dog ikke længe. Besætningen pa? fregatten Peder Skram affyrede ved et uheld et Harpoon-missil fra den sydlige del af Kattegat, og kursen var sat mod sommerhusomra?det i Lumsa?s. Da missilet havde fløjet 34 km, eksploderede det i cirka fem meters højde mellem to sommerhusgrunde. Mirakuløst kom ingen mennesker til skade, men pa? sin vej havde missilet revet adskillige el-ledninger over, og den efterfølgende eksplosion resulterede i fire totalskadede sommerhuse og 130 andre, som fik skader af større eller mindre omfang. Orlogskaptajnen, Henning G. Olsen, blev hurtigt gjort til syndebuk af en kommissionsdomstol, selvom den amerikanske fla?de tidligere havde haft mindst e?t tilsvarende uheld fra et af sine skibe med et missil af samme type.
BONUS-INFO: Den danske stat lagde efterfølgende sag an mod missilets fabrikant, firmaet McDonnell Douglas, i St. Louis, USA. Sagen endte med forlig, og McDonnell Douglas betalte regningen for de ødelagte sommerhuse og nedrevne el-ledninger.
Indianerne snyder sig til et fort
HVOR: Fort Michilimackinac, Michigan, USA
HVORNA?R: 2. juni 1761
I 1700-tallet, inden USA blev til USA, bestod omra?det af forskellige kolonier, og i det nuværende Michigan havde briterne et fort. Det la? klos op ad et indianerreservat, men briterne og ojibwa-stammen levede fredeligt sammen. Endda sa? meget, at briterne lod portene sta? a?bne og gik udenfor og kiggede pa?, na?r indianerne spillede en forhistorisk udgave af sportsgrenen lacrosse pa? plænen foran fortet. 2. juni 1763 fortrød briterne de?n beslutning. Under en kamp fløj der en høj bold ind over murene pa? fortet, og de to ojibwa- indianere, der stod nærmest, strøg begge to efter den. Ivrige efter at se resten af kampen lod soldaterne de to indianere komme ind i det allerhelligste. Pludselig løb der flere spillere ind, og inden briterne kunne na? at sige "bloody hell!" var fortet invaderet af hele ojibwa-stammen. Indianerne slagtede alle, der ikke na?ede at stikke af - med va?ben, som de i tidens løb havde smuglet indpa?fortet
og gemt.
BONUS-INFO: Ojibwa-stammen holdt stand og bevogtede fortet i et helt a?r, inden briterne overtog det igen.
SA angriber en ubeboet ø - og mister mere end 100 soldater
Hvor: Øen Kiska, Alaska Hvornår: 15. august 1943Da 500 japanske marinesoldater midt under Anden Verdenskrig pludselig invaderede den amerikansk-kontrollerede ø Kiska nær Alaska, lød der et ramaskrig i Det Hvide Hus. Japanerne tog hurtigt kontrollen over øen, hvis eneste beboere var ti mænd, som drev en vejrstation. USA besluttede sig for, at det skulle fandeme være løgn, og sendte knap 35.000 mand(!) for at genvinde kontrollen over øen.Den amerikanske hær stormede øen med en yderst destruktiv styrke på 95 skibe og 168 bombefly, men efter et par timer med massiv bombning og tusindvis af soldater, der skød vildt omkring sig, indså amerikanerne til deres store skuffelse, at de var de eneste på øen. Japanerne var smuttet hjem igen et par uger tidligere under en kraftig tåge, og det havde den amerikanske efterretningstjeneste ikke opdaget.
Da støvet lagde sig, og soldaterne pustede ud og grinte af den åbenlyse fejltagelse, var de stadig ikke klar over, HVOR stor fejltagelsen egentlig var: 158 amerikanske soldater havde mistet livet under angrebet; 24 soldater døde som følge af friendly fire, en japansk mine gjorde det af med et kampskib, og alle 87 besætningsmedlemmer og 47 mænd forsvandt simpelthen i øens ugæstfri natur.
Bonus-info: Øen Kiska blev opdaget i 1741 af den danskfødte opdagelsesrejsende Vitus Bering.
GENERAL FARER VILD
HVOR: Slaget ved Shiloh, Tennessee, USA
HVORNA?R: 6. april 1862
I begyndelsen af Den Amerikanske Borgerkrig forsøgte Unionen fra nordstaterne at trænge dybt ind i sydstaterne - ind bag Konføderationens linjer. Pa? slaget ved Shilohs første dag angreb sydstatshæren dog med det forma?l at presse unionshæren væk fra Tennessee-floden. Generalmajor Ulysses Grant, lederen af unionshæren, var stærkt presset, men holdt stand, mens han ventede pa? forstærkninger. De forstærkninger skulle komme i form af general Lew Wallaces gruppe, der var blevet efterladt som reservehær bag Unionens linjer.
Da Lew Wallace fik besked om, at han skulle assistere Grant, tog han en hurtig beslutning og valgte en anden vej end den, Grant havde beordret ham. Det var dumt, for da gruppen endelig na?ede frem, var Grants styrker blevet presset tilbage og var nu et helt andet sted. General Wallace var forvirret. Han befandt sig nu faktisk bag fjenden og kunne sætte et effektivt angreb ind mod sydstatshæren og ramme dem i ryggen. I stedet besluttede han at marchere tilbage til Pittsburgh Landing, hvor han kom fra. Da han na?ede frem om aftenen, var kampen praktisk talt oversta?et. Wallace var dermed indirekte skyld i flere tusinde unionssoldaters død.
BONUS-INFO: Efter krigen slog Lew Wallace sig ned som forfatter og skrev bl.a. bestselleren Ben-Hur.
Skotterne bliver forvirredev
Hvor: Solway Moss, England Hvornår: 24. november 1542To århundreder efter handlingen i Braveheart udspillede sig, kæmpede englænderne og skotterne stadig en indædt kamp om alt lige fra religion til hvem, der havde de største testikler. Da den engelske Henry d. 8. brød med den romersk-katolske kirke, bad han sin nevø, den skotske kong James d. 5., om at gøre det samme. Det ignorerede James. Henry var rasende og sendte fluks tropper til Skotland for at plyndre, voldtage og sætte ild til huse, men mest af alt for at sætte sin nevø på plads. James' modtræk? At sende en kæmpe hær på 18.000 mand efter englænderne, der var i fuld gang med at fucke hans land op. Det store slag ved Solway Moss virkede da også overkommeligt, eftersom skotterne var seks gange så mange som englænderne. Klar til kamp og med knyttede næver og uhyrlige kampskrig ventede skotterne blot på ordren fraderesøverstkommanderende, så de kunne give englænderne røvfuld. Eneste problem var bare, at ingen havde kommandoen over den 18.000 mand store hær. Den øverstkommanderende, Robert Maxwell, var blevet syg på vej til slaget og måtte tage hjem igen. Han glemte bare lige at udnævne en afløser, og dét problem var åbenbart for uoverkommeligt for skotterne. Da den britiske hær ankom, flygtede nogle af skotterne, andre kæmpede, andre stod bare og kiggede på, mens de fleste undrede sig over, at ingen gav dem kommandoen til at angribe, når de nu var i så stort overtal. Til sidst vandrede 3.000 engelske soldater nemt og elegant frem og tog de 1.200 skotter, der ikke var flygtet eller dræbt, til fange.
Bonus-info: Den skotske kong James d. 5. var ikke selv til stede under slaget, men døde to uger senere af feber. Karma er en underlig størrelse.
Toiletskyl sænker ubåd
Hvor: Kysten ved Peterhead, Skotland
Hvornår: 14. april 1945
Når du befinder dig under vand i en ubåd, der står imod et kæmpetryk fra alle sider på grund af dybden og det omkransende vand, fungerer fysikkens love ikke helt på samme måde som oven vande. Det måtte besætningen på den tyske ubåd U-1206 erfare på den hårde måde 14. april 1945, otte dage inde i deres første mission.
Ubåden havde lige fået installeret et fancy nyt lokumssystem med højtryksventiler, som skulle sørge for, at man kunne skylle ud under vand. Systemet var dog så indviklet, at der var ansat teknikere, som skulle assistere folk, når de skulle på potten. Det sked bådens kaptajn, Karl-Adolph Schlitt, dog højt og flot på, og forsøgte sig uden assistance. Det skulle han ikke have gjort. Pludselig væltede der vand ind i ubåden, og ude af stand til at pumpe det ud igen så kaptajnen ingen anden løsning end at bringe ubåden til overfladen. Ikke så smart, når man er på hemmelig mission bag fjendens linier. Engelske bombefly spottede straks ubåden, og inden længe regnede bomberne ned over den. Resultat: Én død, tre druknede og 46 krigsfanger.
Bonus-info: Vraget af U-1206 blev fundet i midten af 1970'erne, da BP Forties Field ledte efter olie i området.
