De uhyggeligste vandrehistorier fra hele kloden

Hele vejen igennem menneskets historie har vi fortalt hinanden historier om den ukendte fare, der lurer i mørket, i vandet eller i himlen. På engelsk kaldes de 'urban legends' - på dansk vandrehistorier. Disse fortællinger kan deles op i to kategorier, hvor den første er de historier, der bliver fortalt til børn og unge for at belære dem om ukendte farer. Den anden kategori er langt mere skræmmende, for her får historierne et mere personligt præg ved ofte at blive indledt med eksempelvis "min vens veninde oplevede forleden dag, at...". Og det kan gøre dem svære at adskille fra de historier, der er det pure opspind.

Vi vil dele fem historier og slutte af med en, du helt sikkert har hørt før, hvis du har været på Roskilde Festival. Fælles for dem alle er, at de findes i mange versioner, og at ingen af historierne er bekræftet af hverken historikere eller videnskabsmænd, ligesom historiernes oprindelsessted i flere af tilfælde er ukendt. Men vi har valgt den version, vi bedst kan lide.

For mange år siden kørte et ungt par hjem fra et middagsselskab om natten, og på bagsædet sov deres baby roligt. På vejen hjem for parret vild i mørket, mens et uvejr var under opsejling. I frustration begyndte de at skændes om, hvilken vej der ville være hurtigst. De kørte ud på en bro, men halvvejs ude opdagede de, at broen var oversvømmet. Nu kunne de hverken komme frem eller tilbage.

Manden og kvinden blev enige om, at han skulle gå tilbage efter hjælp, mens hun ville blive ved bilen for at passe på barnet. Hun så ham forsvinde væk i mørket. Her kom hun i tanke om, at der lå en lommelygte i bilen, og besluttede sig for at løbe hen imod ham for at overrække ham. Da hun gik tilbage mod bilen, kunne hun se, at vandet var begyndt at flyde derind i. Selvom hun forsøgte at kæmpe sig tilbage, kunne hun ikke forhindre, at barnesædet blev løftet op, og at den grædende baby flød væk med strømmen.

Broen går i dag under navnet Crybaby Bridge. Et navn, flere broer i USA har fået, selvom hver enkel af broerne har sin egen historie. Fælles er, at man kan høre et barn - eller flere børn - græde, når man krydser dem. Ovennævnte historie fandt angiveligt sted i Kellyville, Oklahoma, og det siges, at man aldrig fandt babyen.

Et amerikansk ægtepar følte, at de havde brug for en aften væk fra deres børn. De fik derfor naboens datter til at babysitte dem, imens de spiste på en restaurant i Newport Beach et stykke væk derfra. Forældrene fortalte babysitteren, at børnene allerede havde spist, og hendes opgave var blot at lægge dem i seng og efterfølgende våge over dem.

Deres hus var stort, og da de ikke ønskede, at hun skulle gå rundt og rode i deres ting, blev hun bedt om at blive i stuen og se fjernsyn, indtil de kom hjem igen. Naboens datter fik udleveret et telefonnummer, hun kunne ringe på i nødstilfælde, men ingen forventede, at hun skulle gøre brug af det.

Efter forældrene var færdige med at spise, ringede de til babysitteren for at fortælle, at de var på vej hjem. De spurgte, om der havde været problemer med at få børnene i seng. Der havde der ikke, svarede hun, men hun ville gerne vide, om hun måtte flytte klovnedukken i stuen. Hun syntes nemlig, at den havde et ubehageligt, stirrende blik.

Forældrene bad hende om at løbe op til børnenes værelse og låse den indefra, og først da de kom hjem, fortalte de, at de aldrig havde ejet en klovnedukke. Da politiet blev tilkaldt, blev stuen gennemsøgt uden at finde dukken, men de fortalte forældrene, at en pædofil mand havde kidnappet børn i kvarteret ved at klæde sig ud som en klovn.  

En græsk soldat var på vej hjem efter at have kæmpet i Anden Verdenskrig for De Allierede. Længe havde han ventet på at blive forenet med sin forlovede, der trofast havde ventet på ham, mens krigen rasede. Men på vejen hjem blev han taget til fange af en oprørsgruppe fra hjemlandet. De frarøvede ham hans uniform og hans medaljer, før de i adskillige uger torturerede ham. Til sidst kastede de ham ud fra en klippe for at skjule deres spor.

Efter hans lig blev fundet, blev den tragiske besked overbragt til hans forlovede, der var uforstående over for nyheden. Hun påstod, at han besøgte hende få dage forinden, og hun fortalte yderligere, at han kom hjem om natten, og at de sov i samme seng. Men da hun vågnede morgenen efter, var han forsvundet uden at have sagt sige farvel.

Historien nåede videre til nabobyerne, og her fortalte andre kvinder om lignende oplevelser, hvor han alle gange var forsvundet, inden Solen stod op.

De næste måneder blev der født adskillige børn som følge af soldatens natlige besøg, og efter børnene kom til verden, modtog kvinderne et brev. I det stod der, at manden ikke længere var en del af verdenen, men kun kunne besøge dem en enkelt nat for at sprede sin sæd, så hans efterkommere kunne tage hævn over hans bødler. 

Et ungt, fransk par kørte til et øde område af Paris ved en skov for at få fred fra deres forældre. De hørte musik fra bilradioen og nød deres alenetid. Musikken blev afbrudt for at bringe nyheden om, at en mand var flygtet fra en sindssygeanstalt ikke langt derfra. De blev enige om at tage hjem, men først ville manden ryge en cigaret. Han trådte ud af bilen og efterlod hende alene tilbage. Efter et par minutter var han stadig ikke kommet ind, og da hun begyndte at høre en knirkende lyd på taget, stod hun ud af bilen.

Han var ikke til at se, og da hun pludselig opdagede en skygge i udkanten af skoven, satte hun sig staks ind i bilen og låste dørene. Efter yderligere et par minutter var han stadig ikke kommet tilbage. Da hørte hun en knirkende lyd på bilens tag og gik hun i panik. "Knirk, knirk", fortsatte det. Forskrækket flyttede hun sig over til førersædet og tændte for bilen. Da lygterne lyste op, så hun skyggen af en mand stå i udkanten af skoven. Panisk trådte hun på speederen, og først da hun havde kørt et par meter frem, opdagede hun, at hendes kæreste have stået på bilens tag med en løkke om halsen. Den knirkende lyd havde været kæresten.

Han hang nu ned fra træet - uden chance for at holde sig oppe. Før kæreste kom ham til undsætning var hans nakke brækket.

En gammel dame havde længe hørt om en lang række brutale indbrud i sit kvarter. Hun var træt af at gå rundt i evig frygt og anskaffede sig derfor en vagthund.

Hunden var stor, men trofast over for hende, og hver gang hun gik i seng, lagde den sig ved hendes side. Når hun bange vågnede om natten, slikkede den på hendes hånd for at minde om sin tilstedeværelse. Over de næste år hørte hun oftere og oftere om indbrud, og hver gang blev de mere brutale. Til sidst låste hun sig inde og forlod aldrig sit hjem længere.

En sommeraften blev indelukketheden for meget for hende. Hun åbnede et lille vindue i soveværelset for at lukke en smule frisk luft ind. Pludselig hørte hun en lyd fra sin stue. Irriteret rejste hun sig for at være sikker på, at alle døre og vinduer var låst. Da hun var sikker, gik hun tilbage i seng.

Hun lukkede øjnene og var lige ved at overgive sig til søvnen, da hun hørte en dryppende lyd. Hun overvejede at rejse sig, indtil hun mærkede et slik på hånden, der mindede hende om sin trofaste beskytter.

Den dryppende lyd blev ved, men hver gang hun vågnede, blev hun slikket på hånden. Hun formåde at komme igennem natten uden at rejse sig fra sengen igen. Om morgenen hørte hun som det første den dryppende lyd, og i dagslyset besluttede hun sig for at finde ud af, hvad det var.

Hun fandt intet i soveværelset, i køkkenet eller i stuen, og først da hun gik ud på badeværelset, så hun det. Hunden hang fra lampen i loftet, dens indvolde var sprættet op, og dens blod dryppede ned på fliserne. På spejlet stod skrevet "Mennesker kan også slikke, min egen."

Du kan læse mangle flere vandrehistorier her.

Det var sidste dag på Roskilde Festival, og selvom din vens veninde kort forinden var blevet single, så lykkedes det hende aldrig at finde ham, der endegyldigt kunne få hende til at glemme sin ekskæreste.

Hun begyndte derfor selv at opsøge mændene omkring sin lejr - noget, hun normalt aldrig ville gøre. Men på grund af sin nyfundne entusiasme, fandt hun hurtigt en. De fulgtes ad til hendes telt, hvor de tilbragte natten sammen. Om morgenen var han forsvundet. Selvfølgelig.

Et par uger efter mærkede hun en brændende fornemmelse et sted, der normalt giver grund til bekymring. Hun gik derfor til gynækologen for at bede om hjælp. Hendes gynækolog undersøgte hende længe, men uden at finde frem til, hvad hendes brændende problem var. Hun blev derfor sendt hjem med en besked om, at de må afvente nogle prøver.

Nogle dage senere bankede det på døren, og hun blev overrasket, da to politibetjente stod på den anden side. De forklarede, at de meget, meget gerne ville vide, hvem hun tilbragte en nat med i et telt på Roskilde Festival. Det var nemlig på grund af ham, at hun havde den brændende fornemmelse.

Det viste sig, at hendes private dele var blevet inficeret af en bestemt type mider, der normalt kun findes i lig, og at de kun kunne være givet videre til hende, fordi han kort forinden havde forgrebet sig på en afdød.