De vigtigste danske film
Skam dig, hvis du ikke har set disse 10 geniale danske film endnu.
Blinkende lygter (2000)
Det er en syg høne, der har lagt det æg der, og en talentfuld mand, der har lavet den film her. Anders Thomas Jensens debut som spillefilmsinstruktør er formentlig den mest citatvenlige danske film nogensinde.
Submarino (2010)
En af den slags film, man ikke kan sætte en finger på - ud over, at man ikke rigtigt har lyst til at se den mere end én gang, fordi den simpelthen er for ubehagelig.
Festen (1998)
Thomas Vinterbergs andet bidrag til kanonlisten. 15 år efter premieren er den stadig fremragende - og har hjulpet hundredvis af festtalere med en god indledning...
Pusher (1996)
Nicolas Winding Refn laver skiftevis geniale og forfærdelige film, men startede virkelig, virkelig overbevisende med det, der stadig er en af de mest realistiske gangsterfilm på dansk.
Nattevagten (1994)
Hey, var du også ved at skide i bukserne, dengang det lige pludselig gik op for dig, at gode gamle, folkekære Ulf Pilgaard var psykopatisk morder? Det var vi også.
R (2010)
Tobias Lindholm og Michael Noers rystende debutfilm er den eneste grund til, at vi ikke har forsøgt at røve en bank for nylig. Okay, ikke den eneste grund, men en af dem...
Nordvest (2013)
Michael Noers lige så rystende - og uafrystelige - film nummer to er en af grundene til, at vi ikke har forsøgt at slå os ned som narkohandlere i Københavns nordvest-kvarter.
Bænken (2000)
Første del af Per Flys trilogi om Danmarks under-, middel- og overklasse genoplivede socialrealismen i dansk film (på den fede måde) og er svær at glemme.
De Skrigende Halse (1993)
Inden Søren Fauli begyndte at bruge al sin tid på at lave idiotiske reklamefilm for exorbitante pengesummer, drejede han denne kult-perle om punkbandet De Skrigende Halse.
Terkel i knibe (2004)
Anders Matthesens soloshow, der med al tydelighed viste, at tegnefilm sagtens kan indeholde bunker af skældsord, knivbevæbnede psykopater og fede piger, der begår selvmord.