Magasinet M!

Deadpool rygtes at få sin MCU-debut i Doctor Strange 2 i 2021

Vi siger ja tak!

Da Disney tidligere i 2019 fik rettighederne over flere gyldne franchises fra både Marvel Comics og 20th Century Fox, så var noget af det første, fans begyndte at spekulere i:

Hvornår joiner Ryan Reynolds' Deadpool MCU?

Og mens de to typer film er noget forskellige fra hinanden, så burde det blive en mulighed.

Imodsætning til eksempelvis Fantastic 4, som desperat trænger til et ansigtsløft, før de bør komme ind i MCU, så er Deadpool pakket og klar til at blive en del af det store arsenal af karakterer.

Mange har selvfølgelig ment, at en R-rated film aldrig kan finde sin vej til Disney, men manuskriptforfatterne på de to første film har understreget, at Disney vil lade dem fortsætte i samme boldgade.

Og nu!

Ifølge rygter i Marvels lejr fra We Got This Covered kunne Deadpool nu få sin MCU-debut allerede i 2021 i Doctor Strange In The Multiverse of Madness.

Det er de samme folk, som har givet os indikationer om en Ace Ventura 3 og She-Hulk på Disney+ - og de fortæller følgende:

"Doctor Strange rejser igennem multiverset og derved forskellige universer - hvoraf en af dem er Fox' X-Universe. Her vil vi se Deadpool samt andre X-Men dukke op i puljen. Som det sidste vil vi se Deadpool i endcredit-scenen, hvor banen kridtes op for hans fremtidige MCU-planer. Hans eksakte rolle i filmen er endnu ukendt, men det bliver mere eller mindre en cameo."

Fuck yeah!

Doctor Strange 2 lander til maj 2021.

ANNONCE
Deadpool rygtes at få sin MCU-debut i Doctor Strange 2 i 2021
Del

Seneste nyt