Den første trailer til Barbie-filmen er landet
Margot Robbie som Barbie!
Barbie-filmen har for alvor været indhyllet i mystik, siden den blev annonceret tilbage i 2019.
Halvt fordi, at der var utroligt mange store spillere ombord på projektet - og halvt fordi, at ingen kunne forstå hvad i alverden en spillefilm om Barbie skulle handle om.
Nu to år senere får vi den første teaser-trailer - her ser vi en smuk solnedgang, som udmunder i en flok børn, der leger med babydukker. Lige pludselig dukker Margot Robbie op som Barbie over børnene i sin ikoniske stribede badedragt.
Og det er primært det - men ikke desto mindre skulle det være en fortælling om, hvordan 'plastik bliver vækket til live'.
Lad mystikken fortsætte! Filmen får premiere d. 21. juli 2023 - tjek traileren ud herunder: