Den kommende The Flash-solofilm vil handle om Flashpoint - mon DC Comics vasker tavlen ren?
DC Comics' kommende film leger med den famøse Flashpoint.
DC Comics havde for alvor lagt i kakkelovnen til at konkurrere mod Marvels MCU med deres helt egen DCEU - men med fiaskoer på solofronten og den decideret røvsyge Justice League, så var de store planer måske ikke ambitiøse nok.
Heldigvis har der været lyspunkter - Wonder Woman eksempelvis, og de få øjeblikke vi har set af Ezra Millers The Flash.
Og den sidstnævnte får stadigvæk sin solofilm - den var oprindeligt tiltænkt at blive lanceret i 2018, men øh - så kom Justice League og fuckede alt op!
Men!
Instruktøren bag IT, Andy Muschietti, har taget over på projektet og kan endelig give fans lidt info om, hvad de kan forvente.
I et interview med The Hashtag Show fortæller han, at den vil blive baseret på den ikoniske 2011-historie - Flashpoint.
Og til dem der ikke kender den, så er det en historie, hvor Flash vågner op i en verden, som er meget anderledes fra klassisk DC - og han er den eneste, som tilsyneladende kender til et før og efter. Der er sket en revne i tidslinjen, som fucker alle ting op.
Superman er fanget som laboratorie-rotte og Wonder Woman er i krig mod Aquaman - hele pivtøjet.
Og derfra kunne DC Comics faktisk genopfinde universet gennem nye tegneserier i form af The New 52.
Og Muschietti kan fortælle følgende om filmens inspiration derfra:
Filmen vil være inspireret af Flashpoint - men det bliver en anderledes version af Flashpoint end du forventer."
Det kunne godt blive interessant - og så giver det måske mulighed for DCEU at reboote hele lortet gennem The Flash?