Den mexicanske narkokrig
En af de blodigste krige i verden handler hverken om landegrænser, religion eller terrorisme. Den handler om narko. Mere end 60.000 mennesker er blevet myrdet i den brutale kamp om milliarder af kroner i Mexico.
Den 6. april 2011 gjorde de mexicanske myndigheder et uhyggeligt fund udenfor San Fernando i det nordøstlige Mexico. Otte massegrave skjulte 59 maltrakterede lig. De livløse kvindekroppe bar tydelige spor efter voldtægt. De mandlige var enten halshuggede, fyldt med skudhuller, mærker efter tortur eller stiksår og brækkede knogler efter de gladiatorkampe, de var blevet tvunget ud i af deres overfaldsmænd. To måneder senere havde efterforskerne udgravet 193 lig fra i alt 47 massegrave. Alle mishandlede og/eller henrettede med skud. Bag drabene stod et af Mexicos mest frygtede narkokarteller, Los Zetas.
Dødelig rekruttering
Los Zetas blev stiftet i slutningen af 90'erne af eks-militærfolk, der først fungerede som lejemordere for forbrydersyndikatet Golf-kartellet, men de brød senere ud og dannede deres eget. Nu var de i krig med deres tidligere arbejdsgivere. De 193 lig udenfor San Fernando var et vidnesbyrd om Los Zetas nye nådesløse rekrutteringsteknik. Mellem den 24. og 29. 2011 marts blev adskillige busser stoppet af Los Zetas-medlemmer i falske politiuniformer på hovedvejen Carretera Federal 101. Alle kvinder med det rigtige udseende og mænd i den rigtige alder og uden handicap blev gennet ud, før kidnapperne tvang buschaufførerne til at køre videre.
Los Zetas-medlemmerne tog deres bytte med til et landsted i nærheden, hvor de voldtog kvinderne, inden de dræbte dem for øjnene af de rædselsslagne mænd. Derefter gav de mændene hamre, knive, macheter og køller og lukkede dem ind i et aflukket areal. Hvis de viste, at de var villige til at dræbe for at redde deres eget liv, blev de rekrutteret som lejemordere for Los Zetas. Hvis de altså vandt kampen. Hvis de nægtede at kæmpe, blev de dræbt.
Los Zetas metode viser med al tydelighed, hvordan narkokrigen i Mexico fungerer. Selv om civile borgere ikke ønsker at have noget at gøre med krigen, kan de når som helst blive tvunget til det i den drabelige kamp mellem narkokartellerne internt - men også i kartellernes kamp mod myndighederne.
Hårdt mod hårdt
Narko-kartellerne i Mexico blomstrede op i slutningen af 1980'erne, hvor det lykkedes de colombianske myndigheder at stoppe blandt andet det magtfulde Medellín-kartel med Pablo Escobar i spidsen. Det betød, at en stor del af smuglingen af kokain begyndte at gå igennem de mellemamerikanske lande og Mexico på vej mod hovedaftageren USA.
Indtil 2006 så den mexicanske regering stort set igennem fingre med den øgede narkotikahandel, men efter pres fra USA ændrede det sig i december 2006. Felipe Calderon vandt præsidentvalget og satte sig på posten den 1. december. Ti dage senere sendte han 6.500 soldater ind i delstaten Michoacán på den mexicanske vestkyst. Det var på tide at gøre op med den stigende vold, som kartellerne i den del af landet var skyld i. 500 mennesker havde mistet livet efter narkorelaterede mord, så nu skulle hårdt sættes mod hårdt.
Dette angreb - kaldet Operation Michoacán - bliver af mange set som starten på den mexicanske narkokrig. Eller i hvert fald den del af den, som de mexicanske myndigheder er involveret i. På dette tidspunkt havde de mange narkokarteller i Mexico nemlig kæmpet om magten i lang tid indbyrdes.
Kartellerne
Det første rigtige narkokartel blev grundlagt af den tidlige politiagent Miguel Ángel Félix Gallard (billedet) - også kaldet Godfather - i Guadalajara, som er Mexicos næststørste by. Han styrede op gennem 80'erne narkohandlen med hjælp fra de colombianske karteller og ikke mindst korrupte embedsmænd og politichefer, der holdt hånden over ham mod rundhåndet betaling. Da Gallardos næstkommanderende blev anholdt i 1985, blev narkobossen dog nervøs. Så under et stormøde i feriebyen Acapulco i 1987 uddelte han alle de vigtige områder til sine lokale håndlangere, mens han fjernede sig selv fra politiets stadigt kraftigere rampelys. Men han trak stadig i trådene.
Indtil to år senere. Under en storstilet aktion med støtte fra USA fik de mexicanske myndigheder endelig skovlen under Gallardo, der blev dømt for blandt andet kidnapningen af en amerikansk DEA-agent (Drug Enforcement Agency). Gallardo blev idømt 40 års fængsel, men styrede i starten af 90'erne i høj grad stadig narkohandlen og kartellerne i Mexico, da han på grund af sine gode kontakter i fængselsvæsnet havde nem adgang til mobiltelefon. Men i 1993 blev Gallardo flyttet til et maximum security-fængsel, hvor han blev sat i isolation. Nu fik hans tidligere underbosser muligheden for selv at styre deres områder. Og de ville alle sammen ekspandere og overtage rollen som den øverste boss. Krigen var i gang.
Verdens mest eftersøgte
Specielt én af de lokale bosser havde store ambitioner. Sinaloa-kartellet i de uvejsomme Sierra Madre-bjerge blev styret af Joaquin Guzmán Loera - også kaldet El Chapo (billedet). Delstaten Sinaloa ligger ved Stillehavet i det vestlige Mexico et godt stykke fra de vigtige grænseovergange til USA, som er nøglen til en effektiv narkohandel og dermed penge. Masser af penge. Derfor var det vigtigt for El Chapo at sikre sig kontrollen over grænseområderne i specielt Tijuana og Ciudad Juarez.
Han forsøgte allerede i 1992 med et angreb mod et diskotek i Puerto Vallarta, hvor otte medlemmer af Tijuana-kartellet blev dræbt. Men i 2003 flyttede han krigen til selve Tijuana i det nordvestlige Mexico umiddelbart over grænsen fra San Diego i det sydlige Californien. Kampe brød løs i gaderne med efterhånden flere tusind dødsfald til følge, men det lykkedes ikke Loera at overtage kontrollen med den vigtige by, hvor Tijuana-kartellet stadig sidder på magten. Til gengæld fik han delvis kontrol over Ciudad Juarez året efter, da hans lejemordere koldblodigt skød bossen for Juarez-kartellet, Rodolfo Carrillo Fuentes, ned uden for et indkøbscenter.
Nu var grænseovergangen ikke længere kun styret af én familie. Til gengæld var kampen om kontrollen intensiveret de øvrige karteller imellem. Og det er ikke mindst den kamp, der siden december 2006 har kostet mere end 60.000 mennesker livet. El Chapo blev på grund af sin kløgt og ikke mindst sin brutalitet hurtigt den største narkobaron i landet. Han blev i 2011 i Forbes Magazine kåret til verdens 55. mest magtfulde person og den 1.140-rigeste med en personlig formue på 5,5 milliarder kroner. Det lykkedes i 2014 politiet at anholde El Chapo, men for blot et par måneder siden lykkedes det ham at flygte igennem en tunnel, som var blevet gravet, mens han havde betalt fangevogtere og højtstående fængselsinspektører for at kigge den anden vej. Så nu er han verden mest eftersøgte igen - og styrer Sinaloa-kartellet, som er et af blot to karteller, der er tilbage i Mexico.
LÆS MERE OM KARTELLERNE PÅ DE NÆSTE SIDER
Mexico var tidligere er et spind af karteller, som samarbejder på kryds og tværs, men i dag er der dog kun to tilbage. I 90'erne var der otte separate fungerende, men deres ledere er enten blevet myrdet eller fængslet, og deres distrikter er nu blevet overtaget.
Udover at plyndre og voldtage i deres hjemland, har de igennem det sidste årti udvidet forretningen, så de også har delegationer i Australien og Europa. Deres eksport begrænser sig ikke kun til marihuana, men er også kokain, heroin og meta-amfetamin.
Klik videre for at læse om Sinaloa- og Jalisco New Generation-kartellerne.
Sinaloa-kartellet
Delstater: 17 delstater i det vestlige, nordlige og centrale Mexico.
Leder: Ismael "Mayo" Zambada Garcia.
Sinaloa-kartellet har fungeret selvstændigt siden 1989. Det er Mexicos mest produktive kartel og bliver styret med hård hånd af El Chapo, som var vurderet som mere magtfuld end Pablo Escobar var i sine velmagtsdage. El Chapo blev dog arresteret i 2014 af de mexicanske myndigheder, men flygtede igen i juli i år.
På trods af deres brutale fremgangsmåder er deres popularitet høj i lokalmiljøet. Bands laver hyldestsange til "Kongen af bjergene", som bliver spillet - og danset til - på de lokale diskoteker, og de sørger for jævnligt at blive set med lokale og udenlandske stjerner. Kartellerne giver indbyggerne masser af jobmuligheder og penge, som myndighederne ikke kan tilbyde. Politimænd tjener mindre end gadens burrito-sælgere - og det er svært for mange at sige nej til en femdobbelt løn for at se den anden vej. Også når der i ny og næ bliver gravet 193 lig op på en farm.
Jalisco New Generation-kartellet
Delstater: Jalisco, Veracruz, Guanajuato, Nayarit, Colima, Michoacan i det sydlige og centrale Mexico.
Leder: Nemesio "El Mencho" Oseguera Cervantes
Jalisco-gruppen fungererede tidligere som en forlænget arm for Sinaloa-kartellet i deres kampe mod Los Zetas på den mexicanske østkyst. De blev selvstændige efter anholdelsen af lederen af Los Zetas, Omar Morales, og betragtes i dag som den hurtigst voksende kriminelle organisation i Mexico. De kalder ofte sig selv for "Los Mata Zetas", der kan oversættes til "Dræb Zetas", hvilket refererer til krigen mod deres tidligere, men nu udryddede, rivalgruppe. De kom for alvor i myndighederens søgelys i 2011, hvor krigen var på sit højeste, da de på én dag myrdede 35 mennesker. De troede, at de var medlemmer af rivalerne, men det vidste sig senere, at ikke én eneste af dem var det.
Det er ikke kun deres rivaler, de hårdhændet sætter sig op imod. I 2012 blev 14 lig fundet i den amerikanske stat Texas, og i maj i år afbrændte de en mexicansk militærbase og dræbte 18 soldater. I april i år henrettede de 15 politibetjente, og det har gjort 2015 til det år, hvor flest af regeringens tropper er døde. Siden 2011 er seks af kartellets ledende medlemmer blevet anholdt, men det har kun gjort deres metoder endnu mere bestialske.