Den nye generation af HD-mobiler
iPhone 4G er lige på trapperne. Se hvad den skal op imod her...
Old Kid on the new Block
Nokia N8
Der var engang, for mange, mange år siden, en telefon-konge, der hed Nokia. Nokia var højt elsket i det danske kongerige, og tænkte derfor selvtilfreds, "jeg skal være konge resten af livet". Men ak nej. Kongen begyndte at slappe så meget af, at han helt glemte at holde sin imponerende nokia-hær ved lige, som blev fede og kom helt ud af form. Det resulterede i, at kongen en dag blev væltet af en helt nye type soldater, med højt-opløselige skærme, hurtig internet-opkobling og en masse smarte funktioner, som kongens nokia-soldater ikke kunne stille noget op over for.
Ja, kort sagt var Nokia engang danskernes fortrukne mobiltelefon, men markedet for mobiltelefoner har ændret sig meget drastisk efter iPhonen kom ud i 2007 og revolutionerede smartphone-markedet. Nu er Nokia heldigvis vågnet op fra sin dåd og vender voldsomt tilbage med deres nyeste Nokia N8, der har indbygget HD-videokamera, og har derudover et 12 megapixel kamera med Carl Zeiss-optik. Ikke nok med det, er Nokia N8 forsynet med en HDMI-indgang så du kan se dine film, billeder direkte på dit fjernsyn. Genialt. Tjek den vilde videokvalitet i videoen nedenfor.
-
- Skærmstørrelse: 3,5"
- Opløsning: 16:9 nHD (640 x 360 pixels) OLED
- 16,7 millioner farver
Læs flere gadgetanmeldelser i det nyeste mmm-mag her
Den elegante svensk/japaner
Sony Ericsson Vivz
I de gode gamle dage, da Nokia regerede mobil-markedet, var svenske Ericsson den evige to'er. Altid et skridt efter. Da de indgik partnerskab med japanske Sony, begyndte der endelig at komme gang i udviklingen af deres mobiltelefoner. I dag kan du for eksempel få denne superfede Sony Ericsson Vivaz med HD-videokamera. Og med en HD-udgang kan du se dine film direkte på fladskærmen.
Sammenlignet med den kommende Nokia N8 er Vivaz dog stadig bagud, hvad angår tekniske specifikationer. Telefonen har for eksempel "kun" 5.1 megapixelkamera mod Nokias imponerende 12 megapixel. Telefonen er dog mindre end konkurrenterne og har modsat tidens trend et "fysisk" tastatur. Så hvis du ikke er til store telefoner med touch-screen, bør denne mobil blive din næste.
Til dig som hader touch-screens er Sony Ericssons Vivaz det perfekte bud på en HD-telefon
Læs mere om Sony Ericsson Vivaz her
Kongen er død - længe leve Kongen
HTC Evo 4G
Vi har desværre ikke selv været så heldige at have haft fingrene i HTC's Android Evo 4G, som indtil videre kun er udkommet i USA. Men ifølge de første anmeldelser skulle Evo 4G være intet mindre end den bedste telefon, der nogensinde er lavet og alle mobilnørders vådeste drøm. Mobilen har et 8 megapixelkamera, 1GHz-processor, HDMI-udgang, en kæmpe 4,3" skærm med 800x480 pixels, som er perfekt, da telefonen er i stand til optage i 720P-HD - præcis som det er tilfældet med listens øvrige telefoner. Desværre for danskerne kommer HTC Evo 4G aldrig til Danmark, da den ikke kan køre på det danske net.
Læs flere gadgetanmeldelser i det nyeste mmm-mag her
Klassens tykke dreng
Samsung Omnia HD
Samsung er kongerne, når det kommer til at lave elegante og tynde fladskærms-tv, der synes mindre, end de i virkeligheden er. Det er bare en skam, de ikke har overført denne kunnen til deres klodsede HD-mobiltelefon, Omnia. Med sine mål på 123 x 58 x 12.9 mm er Samsungs Omnia klassens tykke dreng. Heldigvis har den et HD-videokamera og et indbygget still-kamera med en respektabel opløsning på 8 megapixel. Desværre går det smarte lidt af det, når telefonen ikke har en HDMI-udgang, som det er tilfældet med de smarte drenge i klassen.
Du kan læse mere om Samsung Omnia HD her
Kongen vender tilbage?
Den nye iPhone 4
iPhone 4G
Da iPhone udkom i 2007 revolutionerede den markedet, men der er ingen tvivl om, at den ligeså hurtigt kan blive udsat for det, som skete for Nokia, hvis der ikke snart sker noget på især den tekniske front. Rent teknisk er iPhone 3Gs nemlig for længst blevet overhalet af sine Android-konkurrenter og på salgsmarkedet er den for længst blevet overhalet af HTC herhjemme. Så derfor er det alfa omega, at den nye 4G blæser alt og alle omkuld, når telefonen efter planen præsenteres til Apples årlige udviklermesse i San Francisco d. 7. juni kl. 19.00 dansk tid. Og ifølge rygterne får den nyeste generation HD-videokamera, hurtigere processor, hurtigere WIFI og 3G-forbindelse og vigtigst af alt, verdens højste skærmopløsning på 640 x 960 pixel. Så er der lagt op til herlig fight af de helt store.
Læs flere gadgetanmeldelser i det nyeste mmm-mag her