Magasinet M!

Den nye Ringenes Herre-film har løftet sløret for en heftig spilletid

Husk popcorn og voksenble!

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at en film i Ringenes Herre-universet er en af de længere fornøjelser af slagsen.

Og den kommende animationsfilm The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim er heller ikke nogen undtagelse, selvom det 'blot' er en animationsfilm.

Filmen kommer til at stemple ind i biograferne med en spilletid på 2 timer og 30 minutter. 

Det er selvfølgelig et godt stykke fra Extended-spilletiderne, men ikke langt fra biografudgaverne - masser af tid til at udfolde Middle Earth!

Filmen vil være i anime-stil og følger en tid 200 år før Bilbo Baggins eventyr, der dannede fundamentet for The Hobbit.

Handlingen danner røde tråde til Ringenes Herre: De to tårne - filmen vil følge Helm Hammerhand, som lægger navn til Helm's Deep, der spiller en central rolle i den anden Ringenes Herre-fortælling.

Vi følger den unge kvinde Hèra, datter til Hammerhand, som kan snakke med de store, famøse ørne. Hendes liv bliver til et kaos, da hun vælger at afvise ægteskabet med Wulf, hvis far Freca ender med at udfordre Hammerhand til en dødsduel.

En dejlig simpel fortælling med masser af lore!

Filmen får premiere d. 12. december 2024.

ANNONCE
Del

Seneste nyt