Magasinet M!

Den store årlige penis-festival har netop fundet sted

Hvor ellers end i Japan?

Den store årlige penis-festival har netop fundet sted

Søndag var dagen, hvor tusinder af mennesker samledes i byen Kawasaki i Japan for at hylde mandens bedste ven: Penissen.

ANNONCE

Festivalen, der på japansk er kendt som Shinto Kanamara Matsuri, består af, at lokale går parade med tre store fallosser igennem byen. Den største er lige så stor som en fuldvoksen mand. Det skriver Japan Times.

ANNONCE

Søndagens parade var en del af fertilitetsfestivalen, som har fundet sted siden 1977, og er efterhånden blevet et stort tilløbsstykke for både turister og lokale. Den er nemlig åben for folk i alle aldre, som lystigt sutter løs på deres penis-slikkepinde og poserer med store fallos-skulpturer.

De besøgende iklæder sig også penis-næb, bærer rundt på store penis-tasker, og de heldigste får endda lov til at sidde på de førnævnte fallos-skulpturer.

ANNONCE

Ja, det kan lyde dumt, men ifølge en lokal præst, Hiroyuki Nakamura, er der alvor bag festivalen.

"Hvis yngre børn ikke er vant til at se på de mandlige genitalier, kan de gå i panik, når den tid kommer. Folk kommer her for at bede for en god skæbne og for at bede guderne om at beskytte dem. Festivalen er gennemsyret af fortiden, men spiller stadig en værdifuld rolle i det moderne samfund," siger han til Japan Times.

Yderligere gør festivalen også noget for den bredere befolkning, da alt overskuddet af salg af alle penis-souvenirs går til HIV-forskning.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce