Magasinet M!

Den ultimative pølsefest

Træt af at snuppe en ristet med det hele? Så pimp din hotdog med bacon, chili, ost og andet godt.

Den ultimative pølsefest

BACON-CHEESE DOG

Ingredienser:
1 hotdogbrød
1 pølse
1 skive bacon
1 stykke cheddar
3-4 løgringe

Sådan gør du:
1. Varm nogle løgringe fra frost i ovnen eller lav dem ved at blande et par deciliter mel med salt og peber og en ca. halvt så meget pilsner som mel, så du får en temmelig våd dej. Skær et par store løg i skiver, dyp ringene i dejen og kog dem gyldne i varm olie en gryde.  
2. Skær en rille på langs cirka to tredjedele ind i pølsen og fyld revnen med cheddar.
3. Vikl et stykke bacon rundt om din hjemmelavede ostepølse og steg den ved middel varme, til baconen er sprød.
4. Smid ostesvinet i et varmt hotdogbrød og top med løgringe og valgfri snask.

ANNONCE
Den ultimative pølsefest

CHILI-CHEESE DOG

Ingredienser:
1 hotdogbrød eller flute
1 pølse
1 spsk tør kødsovs, krydret med chili
2 spsk revet cheddar  
1 tsk salsa
1 spsk syltede jalapenos
1 spsk knuste nachochips

Sådan gør du:
1. Varm det sidste af chili con carnen eller kødsovsen fra i går, giv det et skud chilipulver og fyld det i et lunt hotdogbrød.
2. Rist en pølse og klem den ned mellem kødsovsen.
3. Drys revet cheddar på med meget rund hånd og slut af med jalapenos og nachos.

ANNONCE
Den ultimative pølsefest

PIZZA DOG

Ingredienser:
1 hotdogbrød
1 pølse
1 spsk tomatsovs
1 spsk revet mozzarella
1 tsk oregano
2-3 blade basilikum

Sådan gør du:
1. Steg pølsen på en pande og varm brødet i ovnen.
2. Flæk brødet på langs og læg pølsen i revnen. Hæld tomatsovs over, og drys med mozzarella.
3. Sæt forsigtigt din pizza-dog ind i ovnen og varm, til osten smelter.
4. Tag hotdoggen ud af ovnen og drys med oregano. Spis!

ANNONCE
Den ultimative pølsefest

JALAPENO POPPER DOG

Ingredienser:
1 hotdogbrød
1 pølse
2 skiver bacon
1 dl revet cheddar
1 dl flødeost
3 jalapeno-chilier
1 tsk hvidløgspulver

Sådan gør du:
1. Blend cheddar, flødeost, hvidløgspulver og cirka to hakkede jalapeno-chilier, til du har en ensartet, hudfarvet masse.
2. Varm brødet, steg pølsen og rist baconen, til det er supersprødt.
3. Smid pølsen i brødet, overdæng det med ostesmat og knæk baconskiverne udover.
4. Skær den sidste jalepeno i skiver og læg dem på toppen.

ANNONCE
Den ultimative pølsefest

SURF DOG / HAWAII-HUNDEN

Ingredienser:
1 hotdogbrød
1 pølse
1 spsk teriyaki-sauce
¼ ananas i tern
½ lime
½ rød peber
½ rødløg i tern
1 forårsløg i skiver
½ tsk cayennepeber

Sådan gør du:
1. Bland ananas, rød peber, rødløg og forårsløg i en skål, og smag til med limesaft og cayennepeber.
2. Pensl pølsen med teriyaki og steg den på en pande. Giv den et par lag teriyaki mere undervejs.
3. Grill et hotdogbrød i ovnen eller på en grillpande.
4. Flæk brødet og fyld det med teriyaki,pølse og ananas-salat.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce