Denim styrer (stadig)
Jeans styrer. Vi har fundet 10 seje modeller, du kan kaste dine penge efter.
Der er én ting, der aldrig går af mode (heldigvis). Og det er denim jeans. Vi har kigget lidt på nettet, og fundet 10 (synes vi selv) fede par.
Det britiske modehus Burberry er kendt for sin luksuriøse og klassiske tilgang til mode. Med disse jeans får du mulighed for at købe dig et par fede forvaskede jeans i en kvalitet, der gør, at de i den grad kan holde til at blive brugt.
Pris: 1673 kr.
Inden du finder kortet frem og smider 1200 kr. efter disse jeans, skal du være opmærksom på, at de går "kun" går ned til anklen. Nogle bryder sig om dette, andre bestemt ikke. Modellen er genial, hvis du plejer at stoppe dine jeans ned i dine sneakers, eller hvis du er hoppet med på stumpe-moden.
Engang løb alle fyre skrigene væk, når samtalen kom ind på smalle bukser til fyre. I dag er de at finde i de fleste drengerøves garderobe. Denne model fra det svenske modehus Cheap Monday koster under 400 kr. og har en perfekt pasform. Med mindre du har lårbasser som Ronaldo.
Pris: 399 kr.
Her er et par ganske almindelige blå jeans med lige ben fra italienske Mauro Grifoni. Så er du til et par 'no-bull-shit-jeans', der er helt klassiske, er dette vejen frem.
Pris: 1300 kr.
Den amerikanske tøjproducent, der blev grundlagt af Levi Strauss tilbage i 1853 har på forunderlig vis formået at holde sig 'cool' i snart 160 år. Levi's er kendt for sine old school, blå jeans og har produceret denim i lækker kvalitet og perfekt pasform til hele verden i over halvandet århundrede.
Pris: 799 kr.
Før dig frem som en anden verdensstjerne og hop i disse jeans fra April 77. For mærket er i den grad efterspurgt hos kendisser som Kanye West og Zach Eftron. Brandet er forholdsvist ungt og blev først grundlagt i 2001 af designeren Brice Partouche.
Kombiner de sorte, smalle jeans med et par solbriller, en hvid t-shirt og cap, og du kan trygt gå sommeren i møde.
Pris: 900 kr.
Du går aldrig galt i sort. Aldrig! Derfor kan du roligt kaste 600 kr. efter denne jean fra Carhartt.
Carhartt er en amerikansk familie-ejet virksomhed, der blev grundlagt af Hamilton Carhartt tilbage i 1889. Dengang producerede de hovedsageligt slidstærkt arbejdstøj. I dag er brandet populært blandt skatere og "bløde gangstere".
Pris: 599 kr.
Det franske modehus var uden tvivl det mest hypede og populære tøjmærke til mænd i 00'erne. Dengang hed chefdesigneren for herrelinjen Hedi Slimane, og han var egenhændigt med til gøre den smalle rock 'n' roll-mode til mænd ultra-populær. Siden overtog belgiske Kriss Van Asche, der også designer under sit eget navn, roret, og har åbnet op for, at fyre, der ikke har ben som en 8-årig skoledreng også kan passe de fede jeans.
Pris: 1.859 kr.
Ingen artikel om jeans uden at nævne det svenske modehus Acne. Denne model hedder Jones, har en perfekt pasform, hvor der er plads ved lårene (selvom det ikke er til at se på billedet) og er smal for neden. Som det fremgår på billedet stumper denne model, hvilket kombineret med et par flade sko, giver dig et fedt boheme/urban-look.
Pris: 1395 kr.
Klassiske blå jeans med slid fra det franske tøjmærke Maison Clcohard. Den har en perfekt pasform, hvis dine ben ikke er ligeså tynde som Kyllings.
Pris: 922 kr.
Kan købes her: