Magasinet M!

Denne Nintendo zapper-gun er rent faktisk en fuldt funktionel Glock-pistol

Not safe for gaming!

Hvis du er gammel nok, husker du nok Nintendos spilpistol, de masseproducerede tilbage i 80'erne (hvad siger du? Var du ikke engang født der?).

Et våben-fabrikant i Texas har taget skridtet videre og rent faktisk skabt en fuldt funktionel Glock baseret på den genkendelige Nintendo-spilpistol. Efter at Precision Syndicate of Midland uploadede billedet på Facebook medførte det selvsagt et bombardement af både Facebook-kommentarer og mails til våben-fabrikanten.

Flere fyrede ifølge sitet Polygon.com jokes af og spurgte til, i hvilket omfang modellen var tilgængelig. Andre mente, at det at mikse en pistol med legetøj var smagløst, ja, sågar farligt.

En skrev:

- Jeg er for våben. Men jeg håber godt nok ikke, at man kommer til at kunne købe den her.

ANNONCE
Precision Syndicate of Midland - Denne Nintendo zapper-gun er rent faktisk en fuldt funktionel Glock-pistol Precision Syndicate of Midland

Vi kan så heldigvis berolige de kritiske røster. Pistolen er blot en håndlavet prototype til en ven af våbenfabrikanten og vil aldrig nogensinde komme til at blive masseproduceret, skrev Precision Syndicate efterfølgende i en officiel udmelding.

- Men tak for støtten. Og lås nu for guds skyld jeres våben inde, så jeres børn ikke kan få fingre i dem. Det er sund fornuft.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce