Magasinet M!

Denne underjordiske dræber-orm vil hjemsøge dig i din søvn

På havets bund findes den mareridtsagtige dræber-orm Bobbit, der ikke levner sine ofre nogen chancer i livet. Se den her, hvis du tør invitere den ind i dine drømme.

Denne underjordiske dræber-orm vil hjemsøge dig i din søvn

Dræber-ormen 'Bobbit worm' tager ingen gidsler. Den ligner en alien, er hurtig som en gepard og sulten som en hvid-haj. Og så æder den ALT, hvad der nærmer sig nede på havets skorstens-sorte bund.

Man skal ikke kigge for længe på den - ja, faktisk er det en god idé helt at undgå det - hvis man har planer om at få en uforstyrret nattesøvn resten af sit liv. For rædslen er havets svar på et rumvæsen. Eunice aphroditois, som er Bobbit worms 'borgerlige' navn, er udstyret med et gab, der åbner sig som en bjørnefælde fuld af skarpe, savtakkede tænder og klapper sammen om sit bytte. Den bruger fem antenner fra hovedet til at fornemme, hvornår et bytte nærmer sig.

Ikke nok med at ulækre Bobbit har 'dødens gab' som mund, så sprøjter den dødbringende gift ind i sine ofre, inden den trækker dem ned under jorden. Ormen kan æde skabninger, som er større end den selv, fordi giften hjælper med at fordøje ofrene.

Bobbit er en tynd satan på 2,5 centimeter. Til gengæld kan den blive op til tre meter lang, og du opdager den ikke, før den stikker sit klamme monsterhoved frem fra havbunden for at tage livet af krabber, fisk og andre havdyr. Eller dig!

via GIPHY

ANNONCE

Så tror du måske, at du kun kan komme til at møde møgdyret i dine drømme - eller på havbunden ud fra den filippinske og indonesiske kyst, hvor den primært lever. Men nej. Hvis du har et akvarium derhjemme, gør du klogt i at holde et ekstra godt øje med det. Eller rettere. Med det, der er nede i det.

For det er faktisk sket flere gange, at Bobbit-ormen har fundet vej til det lille hjemme-basin, helt uden ejeren har vidst det.

Det kan lade sig gøre, fordi ormen, når den er helt lille, kan gemme sig i koraller i havet. Og da akvarie-ejere ofte har koraller i deres fiske-bassin, så kan monsteret muligvis gemme sig i dit akvarium. Altså, før den vokser sig stor og har ædt alle dine fisk, så den er det eneste levende væsen tilbage i bassinet.

En Youtube-bruger, der kalder sig Gurutek, har selv stået ansigt til ansigt med en Bobbit-orm, som havde vokset sig stor i hans akvarium.

"Jeg opdagede den kun, fordi en hel koloni af koraller var ædt. Jeg så først ormen, efter jeg havde brugt tre timer hver nat i et par dage på at holde øje med akvariet. Jeg har kun set den tre gange på et år, fordi den gemmer sig i stenene og kun kommer ud om natten. Den er umuligt at fange med mindre, du tager alt ud af akvariet," siger brugeren til Dail Mail.

Herunder kan du se 'hans' orm i videoen. Advarsel: Den er monsterklam: 

ANNONCE
Del

Seneste nyt