Vi har alle prøvet det. Du rejser dig fra sofaen, går målrettet ud i køkkenet… og stirrer tomt ud i luften. Hvorfor er jeg her? Det er, som om hjernen har trykket på “slet alt”-knappen i det sekund, du trådte over dørtærsklen. Men bare rolig – det er helt normalt, og nu har forskerne faktisk sat navn på fænomenet: Doorway Effect.
En mental nulstilling ved hver dør
Det er den kognitive neuroforsker og videnskabsjournalist Christian Jarrett, der i en klumme for BBC’s Science Focus forklarer, hvad der egentlig sker. Ifølge ham skyldes fænomenet, at vores hjerner elsker at organisere information i kontekster – og her fungerer døråbninger som mentale “skillevægge”.
Når vi bevæger os fra ét rum til et andet, tolker hjernen det som et kontekstskifte. Det svarer lidt til, at den smider det aktuelle “vindue” ned og åbner et nyt. Hvad du lavede i stuen? Det hører ikke længere til i den mentale mappe, der hedder “køkken”.
Det bliver værre, når du er distraheret
Et studie fra University of Queensland har undersøgt det her nærmere. De fandt, at hvis du bevæger dig gennem døre mellem identiske rum, så har det ikke den store effekt på hukommelsen – medmindre du samtidig er distraheret. Først når hjernen jonglerer med en ekstra opgave, begynder kontekstskiftet for alvor at rode rundt i, hvad du egentlig var i gang med.
Og det giver egentlig god mening. Det er typisk, når vi lige skal tage telefonen, tjekke en besked eller tænker på aftensmaden, at vi ender med at stå som zombier midt i gangen og spekulere på, om vi var på vej efter strømper eller saksen.
Hvordan undgår du at miste tråden?
Jarrett kommer heldigvis med et par forslag, hvis du vil forsøge at undgå at blive offer for doorway-effekten. Den klassiske metode er at holde fokus – lyder simpelt, men er det sjældent i praksis. Han foreslår også, at man kan skrive sin opgave ned, f.eks. på hånden eller i telefonens notes-app. Det er old school, men effektivt.
Dog må man nok erkende, at det her ikke er noget, man slipper helt udenom. Uanset hvor mange lister man laver, er der stadig en vis sandsynlighed for, at man står i køkkenet og spekulerer på, hvorfor man troede, fjernbetjeningen var der.
Et glitch i hjernen – men helt normalt
Det gode ved doorway-effekten er, at den ikke er et tegn på begyndende demens eller huller i osten. Det er bare sådan hjernen arbejder. Den organiserer, sorterer og forsøger at skabe overblik – og nogle gange smider den lige en vigtig detalje ud med det mentale badevand.
Så næste gang du ender i et rum uden at ane hvorfor, så tag det med ro. Det er ikke dig, der mister grebet – det er bare hjernen, der forsøger at være smart… og i processen lige glemmer, at du bare ville hente dine nøgler.