Magasinet M!

Derfor er din mobil så fed i dag

Vi har fundet 13 mobiltelefoner, der var teknologiske vidundere, da de blev lanceret. I dag er de bare lidt komiske

Derfor er din mobil så fed i dag

Toppen af poppen anno 2012

Samsung Galaxy SIII

Den nyeste smartphone på markedet er Android-mobilen Samsung Galaxy SIII, og den er spækket med funktioner. Du får for eksempel en 4,8" skærm, quad-core processor og op til 64 GB indbygget lagerplads - og hele herligheden vejer kun 133 gram.

Det er højdepunktet i 2012. På de næste sider kan du se, hvilke mobiler der styrede før i tiden.

ANNONCE

Den første mobiltelefon

Motorola DynaTAC

Lanceret i: 1983

Den første mobiltelefon på det kommercielle marked kom fra amerikanske Motorola. Og det er ikke tilfældigt, vi har valgt et billede af Gordon Gekko, der blev spillet af Michael Douglas i filmen Wall Street. DynaTAC var nemlig de riges legetøj. Den kostede hvad der svarer til knap 9.000 dollars idag, men så fik man også 800 gram ren og skær mobilitet til lommen og et flot rødt LED-display.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

En rigtig bil-telefon

Nokia Mobira Talkman

Lanceret i: 1984

Batteriteknologien var ikke kommet så langt i 1984, men det er heller ikke særligt fedt med en mobil, der løber tør for strøm hele tiden. Kompromiset fra Nokia blev Mobira Talkman. Den vejede fem kilo, men det var altså prisen for at få banket den op på flere timers taletid.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Smartphonens forfader

IBM Simon

Lanceret i: 1994

Der var proppet overraskende mange funktioner ind i Simon. Udover telefonen var der en kalender, adressebog og en masse spil, som man kunne navigere rundt i ved hjælp af den trykfølsomme skærm. I 1994 var Simon den klogeste dreng i klassen.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Klapperen

Motorola StarTAC

Lanceret i: 1996

Med 86 gram var StarTAC sindssygt kompakt i mobilverdenen anno 1996. Den lave vægt var mulig på grund af det yderst kompakte klap-design, og det gav virkelig pote hos forbrugerne, da der blev solgt hele 60 millioner eksemplarer af mobilen.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Snakes on a phone

Nokia 5110

Lanceret i: 1998

Når man kunne se, at selveste Dana Scully fra X-Files rendte rundt med en Nokia 5110, så skulle man have fingrene i sagen, og den blev bare endnu federe af, at spillet Snake var indbygget. Så gjorde det ikke så meget, at displayet kun var på 84 x 47 pixels. Snake var alt for vanedannende.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Nu også med GPS

Benefon Esc!

Lanceret i: 1999

Jeps, hvis du undrede dig over, hvornår der kom en GPS-funktion i mobilerne, så skete det altså i 1999. Firmaet Benefon, der i dag hedder Twig Com, lancerede mobilen med det pudsige navn Esc!, og den var beregnet til at blive brugt ude i naturen. GPS´en kunne nemlig, udover at vise vej, også sende ens egne koordinater via SMS til en ven, og så var den modstandsdygtig overfor vandstænk. Datidens håndværkermobil.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Væk med antennen

Nokia 8810

Lanceret i: 1999

Det var på tide. Nokia introducerede som de første en mobil, hvor antennen var gemt væk inde telefonen. Så slap man for at glo på den irriterende tingest, der voksede ud af mobilen. Nokia 8810 havde desuden plads til hele 250 kontakter i telefonbogen, et display på fem linjer, og så vejede den kun 98 gram.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Knipseren

Sharp J-SH04

Lanceret i: 2000

Du tager det helt sikkert for givet, at der sidder et gedigent kamera i din mobil, men for 12 år siden var Sharp J-SH04 faktisk den første på markedet med indbygget knipser. Den blev godt nok kun solgt i Japan, og kameraet var på sølle 0,1 megapixel, men det var der i det mindste.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Så kom der musik i mobilen

Samsung SPH-M100 Uproar

Lanceret i: 2001

Da Uproar blev lanceret på det amerikanske marked, var det den første med en indbygget MP3-afspiller. Der var 64 MB hukommelse, hvilket var nok til omkring en times musik, og den amerikanske udbyder Sprint solgte mobilen for 400 dollars.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Det store tastatur

Blackberry 5810

Lanceret i: 2002

Qwerty-tastaturet, eller bare fuldt tastatur, var den klart største feature i BlackBerry-mobilerne, og selvom der har været enkelt telefoner fra firmaet med udelukkende touchskærm, så er det stadig rygraden i RIM, der står bag BlackBerry. Deres første mobil var 5810, og den havde integreret e-mail, hvilket passede helt perfekt til forretningsfolket.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Verdens mest solgte mobil

Nokia 1100

Lanceret i: 2003

Nej, den kan absolut ingenting, og så er den heller ikke særligt pæn. Men det er stadig verdens bedst sælgende mobiltelefon med 250.000.000 solgte eksemplarer. Det svarer til, at omkring hvert 28. menneske på jorden har en Nokia 1100. Imponerende.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Motorola skærer igennem

Motorola RAZR

Lanceret i: 2004

Det tynde design passer perfekt sammen med navnet RAZR, og Motorola havde skabt en mobil, der virkelig skilte sig ud fra den efterhånden noget triste skare af mobiltelefoner på markedet. Det er en af grundene til, at RAZR er solgt i 130.000.000 eksemplarer på verdensplan. De andre kunne være det skarpe tastatur og det indbyggede kamera.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Æblet ændrede det hele

Apple iPhone

Lanceret i: 2007

Der skete noget voldsomt i mobilverdenen, da Apple smed den første iPhone på banen. Touchskærmen sad bare lige i skabet, og man kunne nøjes med at bruge fingrene i stedet for den besværlige pen. Så kan man sige, at Apple holder brugerne af deres produkter fanget ved hjælp af deres integration med egne tjenester, men så længe Apple disker op med verdens bedste App Store med med over 25 milliarder downloads, så går det nok.

ANNONCE
Derfor er din mobil så fed i dag

Æblet ændrede det hele - igen

Apple iPhone 4S

Lanceret i: 2012

Ja, Apple beholdte det samme design fra iPhone 4, da se tilføjede et S til navnet, men der skete alligevel en vigtig detalje. Introduktionen af stemmegenkendelsen Siri, er nemlig den mest velfungerende stemmegenkendelse til dato, og så begynder det pludselig at ligne noget.

ANNONCE
Del

Seneste nyt