Magasinet M!

Derfor skal du ALDRIG have sex i en pool

Måske tænker du: "Sikke noget pis at fyre af". Og ja, det er det faktisk. Bogstaveligt talt.



Folk, der var unge i 90'erne, husker helt sikkert denvåde scene med Neve Campbell og Denise Richards, der snaver i en pool, mensKevin Bacon belurer dem. Måske de mest sexede minutter i en Hollywood-filmnogensinde?

YES! En scene, der helt sikkert giver en lyst til at have sex nu og her. I en pool. Med Denise og Neve. Men du skal nok lige tænke dig om en ekstra gang, før du hiver sjoveren frem i vandbassinet på din næste ferie i Alanya.

For nok er pool-sex sjovt, men ifølge sexekspert Dr. Ruth Westheimer er det en af de klammeste ting, du overhovedet kan gøre mod dig selv. Angiveligt er swimmingpools nemlig fyldt med pis. Litervis af pis.

ANNONCE

Ny forskning fra University of Alberta, Canada, viser nemlig, at en swimmingpool (med cirkamål på 25x16x2 meter = lidt over 800.000 liter vand) har i omegnen af 75 liter urin i sig. 75 liter!!! Det betyder, at en hotelpool cirka har 7,5 liter af en fremmeds pis i sig. Og som du svømmer rundt i og får i øjnene.

Nu er det ikke, fordi vi vil skræmme dig fra aldrig at gå i poolen igen, men vi er i hvert fald færdige med at bade i andet end havet. Også selvom en lækker pige lokker med sex. Seriøst. Vores tissemænd skal altså ikke i berøring med andet pis end ens eget. Og sådan har din kæreste det nok også.

Men her stopper legen ikke. For udover at toppe på klamhedsskalaen, så kan blandingen af urin og kemikaliefyldt pool-vand også være giftigt.

I en NPR-artikel står der blandt andet:

- Udover at være klamt, er tis i poolen også potentielt farligt for dit helbred. Klorin reagerer på urin og skaber i værste fald giftige forbindelser kaldet desinficerende biprodukter. Dette kan inkludere alt fra kloraminer, som giver meget brugte pool den genkendelige klorin-lugt, til cyanogen-chlorid, som klassificeres som et kemisk krigsførelses-middel.

- Der er også nitrosaminer, der er kræftfremkaldende. Der er dog ikke nok bevis for at sige, om nitrosamin-niveauet i pools øger kræftrisikoen, siger miljø-ingeniør ved Purdue University, Indiana, USA, Ernest Blatchley III, men et studie i Spanien fandt flere tilfælde af blærekræft blandt folk, der havde svømmet i årevis.

Fuck! Så klorin-urin kan forvandle sig til kemiske krigsmaskiner? Så en Super Soaker fyldt med vand fra et svømmebassin kan altså betegnes som et egentlig våben? Crazy!

ANNONCE

Og så er der også lige en sidste ting. Desto mere beskidt en pool er, desto stærkere lugter den. For når klorinen blot desinficerer vandet i poolen, skabes der ikke kloraminer - du ved, de ting, der lugter som en meget klorfyldt pool - som er kemiske irritamenter, der dannes, når klorinen kommer i kontakt med nitrogen. Og ved du, hvor nitrogen kommer fra? Tis. Og sved. Og andre kropsvæsker. Yikes!

Så altså, hvis du alligevel gerne vil knalde løs i en pool, fordi det eksempelvis kunne være spændende, så vælg lige en anden end en af de pools, der lugter stærkt af klor. For det er højst sandsynligt, fordi de er fyldt med pis. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce